Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Det er ingen menneskeret at bo i København

Jeg har endnu til gode at møde en studerende fra RUC, der rent faktisk bor i Roskilde.

Boligpriserne stiger i København og især for studerende kan det være vanskeligt at finde en bolig der er til at betale. Ikke overraskende står venstrefløjens politikere i kø for at ”gøre noget”, og hvad er nemmere end at lege julemand for andres penge? Sandheden er jo at hvis nogen skal have billigere boliger, så skal andre betale. Tværtimod så er det glædeligt, at København igen er blevet en attraktiv by, hvor der er efterspørgsel efter boliger og hvor selv de absolut rigeste gerne vil bo. Sådan var det ikke tilbage i 1980’erne, hvor københavnske lejligheder kunne fås for en slik og kommunen var på fallittens rand.

Et godt eksempel på at løfter om billige boliger er intet andet end et politisk fatamorgana er Ritt Bjerregaards gamle slagnummer om 5000 boliger til under 5000 kr. I virkelighedens verden så kom der sølle 12 og huslejen er i dag næsten blevet fordoblet.

Ser man over Sundet, så lykkedes det faktisk broderfolket at opbygge en enorm almennyttig boligmasse under ”Million-programmet”. De selvsamme boliger er i dag for en stor dels vedkommende de ghettoområder, som truer Sveriges sammenhængskraft. De fleste ville nok i dag gerne være eksempelvis den berygtede Rosengården i Malmø foruden.

Det ædruelige, men kedelige budskab er derfor at der ikke findes nogle lette snuptagsløsninger til at skaffe flere billige boliger. Eller sagt lidt mere brutalt: There’s no such thing as a free lunch.

Det er derfor bydende nødvendigt at gøre op med den vildfarelse, at det nærmest er en menneskeret at bo i København. Det er ikke uretfærdigt at de mest attraktive boliger i byens nye kvarterer koster op mod 50.000 pr. kvadratmeter. Det er udbud og efterspørgsel og det skal vi som politikere passe meget på at blande os i.

»Især for studerende lyder det at studielivet bliver ødelagt, hvis man ikke bor i Indre By eller i brokvarterene. Det er selvfølgeligt noget sludder«, men naturligvis rart hvis samfundet kunne skaffe en attraktiv og billig bolig, sådan er virkeligheden bare ikke. Endnu mere grotesk er det, at nærmest samtlige studerende på RUC bor i København. Jeg har endnu til gode at møde en studerende fra RUC, der rent faktisk bor i Roskilde. De fleste RUC’ere bor på Nørrebro og pendler så til RUC udenfor Roskilde. Hvis jagten på studiebolig tog udgangspunkt i Roskilde og omegn, og ikke en radius af 300 meter fra Restaurant Grød, så ville det være betydeligt lettere hurtigt at finde en både større og billigere bolig.

Debatten om billige boliger bygger på en præmis om at det eneste saliggørende er at bo i hovedstaden. København er en dejlig by, men ikke alle kan, eller skal, bo i byen. Det er der intet som helst uretfærdigt i, ej heller er det noget som gør samfundet mere ulige.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.