Landsfaderlighed - en trist udvikling

FADERBILLEDET ER ved at forsvinde fra danske hjem, men at det også er ved at forsvinde fra dansk politik er de færreste opmærksom på, måske fordi begrebet inde bag Christiansborgs tykke mure hedder noget andet, nemlig landstaderlighed.

Men det er en trist udvikling for Danmark, for den feminisme, der har taget over, fjerner den faderlige beskyttelsestrang, der bør kendetegne enhver politiker, fra fædrelandet og retter den mod alverdens milliarderaf fremmede stakler.

Drømmemarked

Spørg blot Marianne Jelved om danskerne og de fremmede, og hun vil svare, at »der er ingen "dem" og "vi", for vi er alle individuelle mennesker med håb, drømme og smerte bag øjnene (Jydske Vestkysten 24/11).«

Sådan lyder det, når kvinders instinktive beskyttelsestrang for ethvert svagt barn, de måtte føde, gøres til menneskesyn og politisk program. Men det er desværre også en politik, der har magtfuld opbakning i EU's og multinationale selskabers ønske om et standardiseret drømmemarked, hvor alle generende landegrænser og folkelige særpræg er fjernet.

Faderbillede

Danskernes reaktion på denne "multi"-idé hedder Dansk Folkeparti, og det politiske våben er ikke som hævdet højreekstremistisk fremmedhad, men landsfaderlighed, og landet kan prise sig lykkeligt over, at våbenet er i hænderne på Pia Kjærsgaard, hvis landsfaderlighed ikke er despotisk, men blot resultatet af, at hun i modsætning til mange har et intakt faderbillede med i bagagen fra barndommen.

I et interview fornylig i Ekstra Bladet afslørede hun således, at da moderen fandt en anden, blev hun i en alder af 13 boende sammen med sine søskende hos faderen i farvehandlen i Hellerup. Og andetsteds har jeg set hende udtale, at hendes første politiske idol var, af alle, Hilmar Baunsgaard, fordi han virkede landsfaderlig.

Hæderlig tale

Dette er sigende, især sammenlignet med f.eks. Marianne Jelved, der i sin nyudgivne biografi "Alt har sin pris" fortæller, at hun til en vis grad holdt af sin far, men alligevel gjorde op med ham, fordi hun følte sig svigtet og domineret.

For slet ikke at tale om Poul Nyrup, hvis forældres fortielse af faderens nazisme fortæller om fortrolighed og fadertillid i dét hjem.

Sådanne eksempler og måske selve ordet fædrelandskærlighed viser, at med et intakt faderbillede, og kun med det, arver man en kærlighed og beskyttelsestrang for sit fædreland, der er lige så ægte og inderlig som en moders følelse for sit spædbarn.

Derfor synes jeg, at Dansk Folkeparti berettiget kan pynte sine landsmøder med Dannebrog, og at det er hæderligt af Pia at tale for et kristent Danmark, for det er hæderligt og dansk at foretrække Jesus, der med ordene »tilgiv dem« døde på korset, fremfor Muhammed, der med islams sværd som symbol levede og døde som en politisk og religiøs despot.

Det er også hæderligt, når hun lader sine politiske ambitioner og prioriteringer begrænse af følgende: »§1. Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige.«

Og endelig er det, for at snakke Niels Hausgaardsk, udtryk for udpræget praktisk begavelse, når hun med henvisning til dårlig erfaring overalt på kloden afviser, at Danmark skal kaste sig ud i et samlivseksperiment med muslimer.

Danskhed

Jeg kan acceptere, at hedengangne Buster Larsen engang råbte "Lorteland" ud i hovedet på seerne. Det var trods alt et navn. Men når Danmark i nutidens politikermunde bliver til "det her samfund" og "det her land", så tænker jeg, at hvad man ikke elsker, det kalder man heller ikke ved navn, og så fryder det mig sammen med indtil nu 12 pct. af mine landsmænd at høre Pia Kjærsgaard sige, at hun elsker Danmark, for det er lige præcist, hvad danskhed er.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.