Heksens vej til Bloksbjerg bliver solrig og lun

Torsdag bliver en flot bålaften med omkring 20 grader og forholdsvis svage vinde, oplyser DMI.

Artiklens øverste billede
Der er lagt op til en "rigtig flot bålaften", lyder sankthansprognosen fra DMI. Arkivfoto: Finn Frandsen

Når heksen traditionen tro skal sendes til Bloksbjerg sankthansaften, bliver det i lunt og solrigt vejr.

Det fortæller vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Klaus Larsen tidligt torsdag morgen.

- Når vi kommer ud på eftermiddagen, bliver det ganske solrigt, og når vi når aften, vil det være med flot solskinsvejr.

- Så det bliver en rigtig flot bålaften med sol og forholdsvis svage vinde. Ved 20-tiden ligger vi nok på temperaturer omkring de 20 grader.

Varmen gælder for langt det meste af landet, fortæller meteorologen.

- Ved kysterne vil der måske være lidt pålandsvind, hovedsageligt omkring Stevns og den østlige del af Sjælland og Falster. Der kan lige være et par grader koldere.

- Men generelt bliver det svage vinde fra sydlig og sydøstlig retning.

I Jylland og på Fyn begynder torsdagen ellers med forholdsvis mange skyer, fortæller Klaus Larsen.

- Det bevæger sig måske en smule østover, men vi forventer, at det forsvinder i formiddagstimerne, så vi får en ganske pæn eftermiddag med en hel del sol de fleste steder.

Desuden forsikrer meteorologen, at der ikke ser ud til at være fare for afbrændingsforbud.

Nogle år har det været så tørt, at store dele af landet har været omfattet af forbud mod at tænde bål. Det skete blandt andet i 2018.

- Nogle steder kan det være lidt tørt, især i det nordlige Jylland, så man skal altid være opmærksom. Men vi er ikke helt oppe i de højrøde felter, siger han.

Man skal dog sørge for vand til at slukke bålet med, for man kan ikke regne med hjælp fra naturens side.

- Det holder tørt hele natten med klart vejr. Vi skal et godt stykke op af fredag, før der kan komme lidt vand.

- Så man skal sørge for selv at slukke bålet, for der kommer ikke vand til at slukke det, siger Klaus Larsen fra DMI.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.