Februar gav 141 procent mere nedbør end normalt

Med 121,2 millimeter nedbør skriver februar 2022 sig ind i vejrhistorien som den næstvådeste siden 1874.

Artiklens øverste billede
Februar 2022 blev en usædvanlig våd en af slagsen, konkluderer Danmarks Meteorologiske Institut. Midt på måneden blev Danmark også ramt af stormlavtrykket Nora. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hvis du synes, at februar har været ualmindelig våd, er det ikke helt ved siden af.

Februar 2022 blev den næstmest våde februar måned, der er registreret siden 1874, oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

- Med 141 procent mere nedbør end normalt blev februar 2022 den næstvådeste februar måned, DMI har registreret siden 1874, siger klimatolog Mikael Scharling.

Normalt falder der 50,3 millimeter nedbør i februar, men i år er der registreret 121,2 millimeter nedbør.

Rekorden er dog fra februar 2020 med 135,8 millimeter nedbør.

Det var især jyderne, der blev ramt af det våde vejr.

- Mest er der faldet i det sydlige og vestlige Jylland med omkring 190 millimeter ved Vejle og Holstebro som det højeste, oplyser Mikael Scharling.

Nedbøren kunne også aflæses i form af høj vandstand i en række å-systemer, blandt andet Storå ved Holstebro og Gudenåen ved Silkeborg.

Det fik blandt andre Silkeborg Kommune til at udlevere gratis sandsække til ejendomme truet af den høje vandstand.

Februar 2022 vil formentlig ikke kun blive husket for store mængder nedbør.

Det var også en blæsende måned.

Midt på måneden blev landet ramt af stormlavtrykket Nora. Det var bare tre uger efter, at Danmark blev ramt af stormen Malik.

Malik var kraftigere end Nora og sendte vindstød af orkanstyrke ned over landet.

Det var samtidig en usædvanlig langvarig storm, der også pressede store mængder vand ind i fjorde især ved Nordsjælland og det nordlige Fyn.

Mens februar var blæsende og våd, ser starten af marts anderledes mild ud.

Et højtryk befinder sig over de britiske øer, og det medfører højtrykspræget vejr over Danmark.

Fra torsdag ventes der ifølge DMI stabilt vejr med nogen sol og mest svage vinde. Det stille og klare vejr betyder dog samtidig udbredt nattefrost.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.