• For abonnenter

»Man kan spørge sig selv, hvorfor højskolerne ikke bare forsvandt?«

Vi kan takke højskolerne for, at de danske bønder blev dannede, og at vi kom til at opfatte os selv som ét folk. Men har vi stadig brug for dem, og er der brug for en ny grundtvigsk vækkelse? Jyllands-Posten tog til Rødding Højskole, hvor idéen om højskoler blev skabt, for at finde svar.

Rødding Højskole, landets første, fra 1844. Her er stadig højskole og i disse uger er der fyldt med kursister på sommerkurser. Skrivekursus.

Der er noget trygt ved at stå en sommeraften på gårdspladsen på Rødding Højskole og lytte til et broget kor, der synger de sidste strofer af Jeppe Aakjærs salme ”Som dybest brønd gir altid klarest vand”. Der er stille lidt, gennem den åbne fløjdør lyder skramlen fra et par træstole på et stengulv, inden en dyb, klar mandestemme begynder at fortælle historier fra den nordiske mytologi.

Lige i det øjeblik kan man overbevise sig selv om, at der om lidt kommer et par sønderjyske bønderkarle spadserende rundt om hjørnet for at spørge, om der er nogen, der har set ham der Grundtvig?

I disse bygninger blev den første salme på et højskolekursus sunget i 1844. Her skabes den første udgave af en skoleform, som tilskrives æren for både den danske nationale identitet, og at vi i dette land den dag i dag driver skole for også at danne børn og unge til selve livet.

Højskolerne er i dag en sikkerhedsventil i et samfund, hvor unge forsøger at undgå at blive knust under et forventningspres.

Jes Fabricius Møller, historiker, Københavns Universitet

Højskolen i dag

I dag drives der stadig højskole – bogstavelig talt fra tidlig morgen til sent ud på aftenen. Det er blot ikke karle, der kommer gående rundt om hjørnet af bygningen, det er et par såkaldte seniorer, der danner bagtrop på sommerkurset ”På cykel langs Kongeåen”.

De er i sig selv et billede på højskolernes tilstand i 2019. Det går godt i den forstand, at der kommer flere og flere elever. Ifølge historikere er det faktisk ikke helt enkelt at svare på, hvorfor højskolerne ikke bare forsvandt, da de sidste karle havde lært Grundtvig at kende. Det næste spørgsmål er, om højskolerne har en anden berettigelse i dag?

Man kan gå en tur på gangene på Rødding Højskole sådan en sommeraften for at lede efter svar. Her kan man møde Tove Koustrup på 88 år og Hans Dydensborg på 86 år, der deltager i kurset ”Skriv din livsfortælling”. De skiftes til at række hånden op, når den anden fortæller. Om dagens besøg hos den 88-årige salmedigter Jens Rosendal i Ballum, om forstander Mads Rykind-Eriksens fortællinger

Læs alle artikler i
én måned for 1 kr.
Gennemsnittet læser 69 artikler pr. måned –
sværvægterne læser 150 artikler pr. måned.
Kom godt i gang

Andre læser

Mest læste

Del artiklen