Danske skarpskytter får chancen i EM-kamp mod Kroatien

Johan Hansen er ikke blevet klar til at spille ved EM, selv om han lørdag blev skiftet ind i truppen.

Artiklens øverste billede
Niclas Kirkeløkke er blandt de 16 danskere, der kan komme på banen i opgøret imod Kroatien. Foto: Jens Dresling

Det danske herrelandshold i håndbold vil skyde Kroatien i sænk udefra i lørdagens EM-kamp i Ungarn.

Til det formål har trænerduoen Nikolaj Jacobsen og Henrik Kronborg valgt skytterne Niclas Kirkeløkke og Aaron Mensing blandt de 16 spillere, som kan komme på banen i kampen.

- Vi synes, at vi i sidste kamp manglede lidt skud fra distancen. Vi forsøger at få sat dem op til lidt afslutninger udefra, siger Kronborg halvanden time før kampstart.

For at gøre plads til de to skytter tager René Antonsen, Jannick Green, Henrik Toft og Johan Hansen plads på stolene bag det ene mål som oversiddere.

Johan Hansen blev lørdag skiftet ind i truppen igen i stedet for coronaramte Hans Lindberg.

Tidligere i turneringen gik udskiftningen den anden vej, fordi Hansen havde pådraget sig en fiberskade.

Den er han stadig ikke helt sluppet af med i tide til at blive klar til anden kamp i mellemrunden.

- Det er for tidligt. Det kan være, at han bliver klar til de næste par kampe, men lige nu er det for tidligt, siger Henrik Kronborg.

Niklas Landin starter i det danske mål bag Emil Jacobsen, Henrik Møllgaard, Rasmus Lauge, Magnus Saugstrup, Mathias Gidsel og Lasse Svan.

Når Danmark er i angreb, bytter Møllgaard med Mikkel Hansen.

Kampen spilles 20.30 i MVM Dome i Budapest.

Før opgøret har Danmark fire point i gruppen, mens Kroatien endnu ikke har skrabet point sammen i mellemrunden.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.