Dansk forsvar fik plusser i bogen hos Nikolaj Jacobsen

Nordmakedonien havde svært ved at dirke det danske forsvar op til Nikolaj Jacobsens store tilfredsstillelse.

Artiklens øverste billede
René Antonsen endte med trøjen over hovedet efter en af sine mange dueller i forsvaret. - Foto: Bernadett Szabo/Reuters

Håndboldherrernes reserver satte mandag aften punktum for det indledende gruppespil ved EM ved at banke Nordmakedonien 31-21.

Danskerne gav ikke meget væk, og når makedonerne endelig slap igennem, var målmand Kevin Møller en velfungerende sprællemand mellem de danske stolper.

På spørgsmålet om, hvad landstræner Nikolaj Jacobsen er mest tilfreds med i opgøret, svarer han da også prompte.

- Defensiven, lyder det.

- Jeg synes, at vi dækkede virkelig godt op. Stor ros til de tre i midten og en lille ekstra ros til René Antonsen, som virkelig kom ind og gjorde det fremragende i begge ender af banen. Det var en fornøjelse at se, hvordan han bare kom ind og tog over efter Henrik Toft, siger han.

29-årige Antonsen, der til daglig spiller for Aalborg Håndbold i den danske liga, fik sin slutrundedebut efter at have tilbragt de første to kampe på tribunen.

Men flere af landsholdsspillerne kender han godt fra klubregi, og det var nemt at glide ind i formationen.

- Det var bedre, end jeg havde forestillet mig. Jeg synes, at jeg fik styret nervøsiteten og kom hurtigt ind i kampen. Jeg fik gjort de ting, jeg er vant til, og som Nikolaj ville have, jeg skulle gøre. Så rullede det derfra.

- Mange af de drenge, jeg skulle stå derinde med, kender jeg fra tidligere og fra nu med Henrik Møllgaard. Så havde jeg også en hel kamp med Simon Hald, da vi spillede Golden League oppe i Norge, og det gør, at man bliver tryg, siger han.

Nordjyden havde håbet på spilletid, men forventede slet ikke den store rolle, han endte med.

- Det kom meget bag på mig. Selvfølgelig har jeg trænet og sådan, men jeg blev rimeligt makset ud derinde og stod og hev lidt efter vejret. Jeg sendte lidt lange blikke til Nikolaj, om at jeg måske lige skulle ud.

- Men det skulle jeg ikke. Jeg skulle spille resten af kampen. Det er jeg glad for. Også rent håndboldmæssigt, at jeg ved, at jeg er der. Hvis der er brug for mig, står jeg klar, siger han.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.