Om temaet

Med Kim Jong-un som ny diktator har verdens mest lukkede land, det stalinistiske Nordkorea, skærpet retorikken over for sine naboer og truer med at bruge atomvåben.


Tidslinje

1910: Japan annekterer Korea og påbegynder en 35 år lang besættelse af landet.

15. april 1912: Kim Il-Sung bliver født i det japansk besatte Korea.

16. februar 1941: Kim Jong-il bliver født i en sovjetisk landsby, hvor Kim il-Sung og hans kone er bosat under 2. Verdenskrig.

1945: Efter det japanske nederlag i 2. verdenskrig bliver Korea delt i to besættelseszoner langs den 38. breddegrad. En nordlig, kontrolleret af Sovjetunionen, og en sydlig, kontrolleret af USA.

28146224.png9. september 1948: Nordkorea udråber sig selv som selvstændig stat med Kim Il-Sung som præsident. Han bliver kendt under tilnavnet ”Den Store Leder”.

25. juni 1950: Koreakrigen starter, da nordkoreanske styrker, støttet af Sovjetunionen og Kina, invaderer Sydkorea.

26432390.jpg             1950-1953: Mere end én million mennesker bliver dræbt i løbet af Koreakrigen, hvor de kommunistiske styrker i nord og de FN- og USA-støttede sydkoreanere kæmper om kontrol over halvøen.

32778688.png27. juli 1953: Koreakrigen slutter formelt i en våbenhvile, hvor grænserne fra før krigen stort set er intakte. En kraftigt bevogtet grænsezone mellem de to lande, som består den dag i dag, bliver etableret. Krigen er aldrig officielt blevet afsluttet.

1966: Nordkoreas fodboldlandshold deltager for første gang ved VM, hvor man sensationelt når helt frem til kvartfinalen efter blandt andet at have besejret Italien.

1966-1968: Nordkorea sender styrker til deltagelse i Vietnamkrigen og er med til at sikre den kommunistiske sejr i krigen.

1968: Nordkorea udfører et attentatforsøg på den sydkoreanske præsident Park Chung-hee i dennes bolig i Seoul. Forsøget mislykkes, men fører til yderligere spændinger mellem de to lande.

18. august 1976: To amerikanske soldater bliver dræbt i et sammenstød med nordkoreanske styrker ved byen Panmunjom i grænsezonen.

1983 eller 1984: Kim Jong-un bliver født. Han er Kim Jong-ils yngste søn.

29. november 1987: Nordkoreanske agenter, støttet af landets efterretningstjeneste, planter en bombe på et sydkoreansk passagerfly på vej til Seoul fra Irak. Bomben eksploderer og dræber samtlige 115 ombordværende.

26469609.png8. juli 1994: Kim Il-Sung dør i en alder af 82 år efter at have været leder af Nordkorea siden nationens fødsel i 1948. Han udnævnes posthumt til ”Præsident i Al Evighed”. Han efterfølges som nationens leder af sin søn, Kim Jong-il, der får tilnavnet ”Den Kære Leder”.

1994-1998: En langvarig hungersnød hærger Nordkorea. Antallet af døde vurderes af nogle kilder til at være så højt som 2 millioner ud af landets 22 millioner indbyggere.

1998-2008: Forholdet mellem Nord- og Sydkorea forbedres under den sydkoreanske ”solskinspolitik”, et forsøg på at gøre stemningen mellem de to lande bedre.

29. januar 2002: USA’s præsident George W. Bush udpeger Nordkorea til sammen med Irak og Iran at udgøre ”Ondskabens akse” og sætter dermed atter høj amerikansk fokus på landet.

9. oktober 2006: Nordkorea foretager sin første atomprøvesprængning og bekræfter den internationale frygt for, at landet har udviklet atomvåben.

26489258.png32892570.png17. december 2011: Kim Jong-il dør af et hjerteanfald. Kim Jong-un, der ellers ikke oprindeligt var regnet som sin fars efterfølger, overtager pladsen som landets leder. Han bliver i nordkoreanske medier givet tilnavnet ”Den Store Efterfølger”.

12. februar 2013: Nordkorea bekræfter, at det har gennemført sin tredje atomprøvesprængning. Landet er nu godt på vej til at blive en fuldgyldig atommagt.

7. marts 2013: FN's Sikkerhedsråd godkender nye sanktioner mod Nordkorea. Kinas godkendelse af aftalen kan tolkes, som at Nordkorea har mistet sin sidste, store beskytter.

11. marts 2013: Nordkorea erklærer, at det ikke længere vil tolerere den våbenhvile, der endte Koreakrigen i 1953.

11. april 2013: Pentagons militære efterretninger meddeler, at Nordkorea med "overvejende sandsynlighed" har sat sig i stand til at producere atomvåben, der er små nok til at blive affyret i langtrækkende missiler.

18. maj 2013: Nordkorea affyrer seks kortrækkende raketter.

12. september 2013: Baseret på sattelitfotos mener amerikanske forskere at kunne konstatere, at nordkoreanerne har genstartet en reaktor i Yongbyon, der kan generere plutonium til brug i atomvåben.

38539929.jpg
			8. december 2013: Kim Jong-uns onkel, den 67-årige general Jang Song Thaek, henrettes og slettes fra landets officielle bevidsthed.

Quiz - test din viden om Nordkorea

Hvornår fandt Koreakrigen sted, og hvilket år nåede Nordkorea kvartfinalen ved VM i fodbold? Prøv quizzen

Grafik: En ballademagers cyklus

Kriser på den koreanske halvø har det med at følge et bestemt mønster Se grafik
Foto anbefaler
Anbefaler