50opdagelser

Hvilken opdagelse er den største?

Kan man rangordne naturvidenskabelige opdagelser? Er det overhovedet rimeligt at bede om en vurdering af, om Bohrs atommodel er en vigtigere og større opdagelse end Newtons tyngdekraft, Marie Curies observationer af radioaktivitet eller Einsteins relativitetsteori?

Nogle vil mene, at det ikke lader sig gøre, ligesom det vil være helt urimeligt at vurdere, om Pelé var en bedre fodboldspiller end Messi, Maradona, Cruyff og Beckenbauer. Alle var de outstanding fodboldspillere i den tid, de spillede i, men udviklingen står jo som bekendt ikke stille, og spillet er i dag en hel del hurtigere end på Pelés storhedstid i 1950’erne og 1960’erne.

Ligeledes er det med naturvidenskaben. Forskernes vilkår og den allerede tilgængelige viden er i dag helt anderledes end på de første naturvidenskabelige tænkere Demokrits og Thales’ tid.

Videnskabsfolkene og deres opdagelser skal naturligvis sættes ind i den historiske kontekst, som de indgår i. Samtidig kan noget jo godt være en god opdagelse, selv om senere forskning måske viser, at verden alligevel hænger sammen på en anden måde end hidtil antaget. F.eks troede fysikerne engang, at alle atomkerner bestod af protoner og elektroner, men sådan forholdt det sig jo ikke. Senere blev det påvist, at elektronerne ikke var en del af kernen.

Når Jyllands-Posten i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag gør forsøget og i to omgange opfordrer vores læsere til at være med til at kåre den største af alle naturvidenskabelige opdagelser, så er det først og fremmest for at få muligheden for at fortælle nogle af de mange spændende historier, der knytter sig til de enestående opdagelser, som modige, geniale og excentriske videnskabsfolk har gjort gennem tiderne.

Der er masser af gode grunde til at diskutere, hvilken opdagelse der er den største. Om den største overhovedet er med på listen over de 50 nominerede kandidater. Og det er helt legitimt at være uenige.

Hvis du har lyst til at være med, så læs her på siden om opdagelserne og gå via linket til højre til afstemningen.

Om ikke andet så for at udforske de fantastiske historier, som udfolder sig under navnet ”50 opdagelser – Højdepunkter i naturvidenskaben”.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Om temaet 50 opdagelser

Her på siden beskrives 50 højdepunkter i naturvidenskabens historie.


Jyllands-Posten inviterede i efteråret 2013 i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag læserne med til at kåre verdenshistoriens største naturvidenskabelige opdagelse bedømt ud fra subjektive kriterier som originalitet, kreativitet og betydning for menneskeheden.

Det var en ”kvalificeret leg”, som med afsæt i bogen ”50 opdagelser – Højdepunkter i naturvidenskaben” bestod af to afstemninger, før vinderen blev kåret.

På dette tema kan Premium-abonnenter læse alle kapitler i bogen, og i artiklen her kan alle læse en kort gennemgang af de 50 opdagelser. Også de fem artikler i finalen er tilgængelige for alle.

De fem opdagelser i finalen
  • Mirakelmidlet penicillin

    Den første behandlede patient døde, men intet lægemiddel har medført så drastisk en ændring i sygdomsbehandlingen som penicillin.

    DNA – gener og arvematerialet

    DNA bærer vores genetiske kode, og det tog næsten 100 år at erkende. I 1953 kunne forskere endelig beskrive DNA’ets struktur.

    Darwin og evolutionstanken

    I 1859 udgav den engelske naturhistoriker Charles Darwin den mest skelsættende bog i biologiens historie: Om Arternes Oprindelse.

    Grundstoffernes periodiske system

    Al kemi er baseret på ca. 100 grundstoffer, og det periodiske system angiver meget præcist slægtskabet mellem dem.

    Einsteins relativitetsteori

    Verden så måbende til, da Albert Einstein i 1905 præsenterede et radikalt nyt billede af rum, tid, energi, masse og tyngde.

Annonce
Gratis for abonnenter
Annonce

OM BOGEN

    400 sider, illustreret med farvefotos
    Forfattere: Helge Kragh, Morten A. Skydsgaard og Tobias Wang
    Forlag: Aarhus Universitetsforlag
    Pris: 299,95 kr.
    Udkommer 25. oktober

Kan købes på Aarhus Universitetsforlag her.

Menneskeskabte fremskridt

Verdens 20 største opfindelser

I 2007 kårede Jyllands-Posten alle tiders 20 største opfindelser. Se dem her. Se grafik
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her