Wimbledon fik en ny klassiker

Finale: Fire timer tog det før Novak Djokovic fik nedkæmpet Roger Federer og vandt Wimbledon-finalen.

Artiklens øverste billede
Novak Djokovic kysser trofæet efter finalesejren, mens Roger Federer ser til i baggrunden. Foto: Ben Curtis/AP

WIMBLEDON

På pressebænkene i femte sæt var det efterhånden svært at røre sig, fordi flere og flere journalister uden for Centre Court-pladser fik sneget sig ind.

Alle ville ind og have deres bid af dramaet, der endte med en sejr i fem sæt til Novak Djokovic over Roger Federer. Cifrene var nærmest ligegyldige, fordi der var så meget andet i finalen, der varede næsten fire timer.

Federer leverede et stort comeback, men måtte nøjes med det lille sølvfad, mens Djokovic løftede det store guldbelagte efter sin sejr på 6-7 (7-9), 6-4, 7-6 (7-4), 5-7, 6-4.

Særlig stilhed

Der var en særlig stilhed, som man ikke havde oplevet tidligere under dette mesterskab, allerede inden første bold.

Stemningen var som til et bryllup, når det er gommens tur til at holde tale. Der var to nervøse hovedpersoner, og alle andre sad med forventningen om, at det ville blive både sjovt og alvorligt. Det var tid til at lytte.

Kampen udviklede sig som forventet. Novak Djokovic bankede sine tunge grundslag helt ned imod baglinjen, mens Roger Federer spillede skak. Han varierede spillet mere.

Han gik oftere til nettet, og han slicede mere i baghånden. Nogle gange tog han farten af sin baghånd og lod bolden droppe dybt ned. Begge spillere lavede magiske slag i første sæt.

Der var mange lækre slag-udvekslinger men ingen servegennembrud.

Minibreak

De kom først i tiebreakeren, hvor Federer åbnede med et såkaldt minibreak. Han bragte sig kort efter foran 3-0 på et servees, der ramte kanten af tribunen og strøg i en blød bue op i spillerboksen og endte i hænderne på hans kone Mirka Federer. Mr. Perfect havde formentlig kysset bolden lige inden serven.

Der var ingen tvivl om, at sympatien hos tilskuerne lå hos Federer. Djokovic forsøgte et par gange med fagter at vinde lidt tilbage, men det var som til en boksekamp. Roger var på hjemmebane, og det kunne serberen ikke ændre på, selvom han diskede op med lækre vinklede passerslag og hård fight, der betød, at han var hvid på benet efter et af sine mange fald.

Tilskuerne fløj op fra sæderne, da Federer vandt første sæt på sin første sætbold efter at have overlevet to serbiske sætbolde. 51 minutter var der spillet på det tidspunkt, blot et par minutter mindre end hele kvindernes finale, og man sad med fornemmelse af, at dette kunne udvikle sig til en klassiker, en af de helt store finaler.

Det blev det. Helt op i nærheden af 2008-finalen, da Nadal slog Federer med 9-7 i femte sæt.

Dramaet kom i fjerde og femte sæt, men først var der to middelmådige sæt med urytmisk spil, som begge blev vundet af Novak Djokovic. Han drev Federer rundt med den teknik, som børn over hele verden bliver undervist i fra første dag på tennisbanen. Det fortsatte i fjerde sæt. Federer var død og begravet, da han blev brudt til 1-3 i fjerde sæt.

»Grav dybt, Roger,« råbte en tilskuer.

Og det gjorde han flere gange. Han var bagud 3-5, og Novak Djokovic kunne serve kampen hjem. Alligevel formåede schweizeren af bryde tilbage. På breakbolden kastede Novak Djokovic sig efter bolden og fik den over nettet, men mistede både ketsjeren og balancen, og så var han chanceløs. I næste parti var Federer nede med en matchbold. Schweizerens førsteserv blev dømt ude, men med hjælp fra computersystemet Hawkeye blev det korrigeret til et serve-es.

»Det er derfor, at Roger Federer er en af historiens bedste tennisspillere. Han har altid formået at levere sit bedste på de vigtigste point,« sagde Novak Djokovic efter kampen.

Mistede fokus

Djokovic mistede fokus og smed det efterfølgende serveparti.

»Roger, Roger, Roger.« brølede hele Centre Court, inden kampen strøg ud i femte sæt.

I femte sæt lå det til Roger Federer. Han kæmpede sig til en breakbold i det vigtige syvende parti ved stillingen 3-3, men fik ikke udnyttet muligheden. På det tidspunkt havde Djokovic allerede fået behandling for muskelproblemer i sin ene lægmuskel, men det var måske taktik eller også hjalp massagen, fordi serberen fandt et gear mere.

Han løb hurtigere i position til grundslagene, og blev ved med at slå dem perfekt. Han var en levende tenniskanon og til sidst kunne Federer ikke stå imod mere.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.