Wawrinka tævede Nadal i australsk grand slam-finale

En svækket Rafael Nadal kunne ikke bremse Stanislas Wawrinkas vej mod karrierens første grand slam-titel.

Artiklens øverste billede
Stanislas Wawrinka Wawrinka startede finalen sprængfyldt af selvtillid og vandt første sæt 6-3.

Stanislas Wawrinka hedder den overraskende vinder af årets første grand slam-turnering i tennis.

Schweizeren vandt søndag middag dansk tid finalen i Australian Open over en halvskadet verdensetter Rafael Nadal, der var hæmmet af både vabler på hænderne og problemer med ryggen.

Nadal var en skygge af sig selv i en skuffende finale, som Wawrinka vandt i fire sæt 6-3, 6-2, 3-6 og 6-3 og dermed kan juble over sin første grand slam-sejr i karrieren.

Selv om finalesejren blev hjulpet på vej af Nadals skrøbelige fysik, kan Wawrinka, der var 8.-seedet, med god ret hævde, at hans spil undervejs til slutkampen berettigede den endelige triumf.

Blandt andet fik han skovlen under den forsvarende mester, Novak Djokovic, i kvartfinalen efter at have tabt 14 kampe i træk til serberen.

Måtte til behandling

Wawrinka startede finalen sprængfyldt af selvtillid og vandt første sæt 6-3, og da Nadal blev ramt af rygproblemer i starten af andet sæt, så det skidt ud for spanieren.

Bagud 1-2 måtte Nadal en tur i omklædningsrummet til behandling, hvilket publikummet i Melbourne tog ilde op, fordi de vurderede, at det mest af alt var et forsøg på at bryde Wawrinkas rytme.

Umiddelbart gav pausen dog ikke Nadal meget luft, og den 13.-dobbelte grand slam-vinder så nærmest modløs ud i resten af andet sæt.

Men forhåndsfavoritten viste stor viljestyrke, da han mandede sig op i tredje sæt, hvor han endelig fik givet publikum en kamp, der mindede om en finale.

Spanieren vandt lidt af publikums sympati tilbage ved at vinde tredje sæt med 6-3, og da begyndte man at kunne skimte en vis usikkerhed hos Wawrinka.

Nadals opblomstring fortsatte et stykke ind i fjerde sæt, men da Wawrinka brød til 5-3, var schweizeren på vej mod karrierens største triumf.

/ritzau/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.