Skarp australier venter Wozniacki
Dagens modstander for Wozniackis vandt overbevisende sin første grand slam-kamp.
Efter Carolina Wozniacki tirsdag tromlede over græske Eleni Daniilidou med resultatet 6-0, 6-1, skal danskeren torsdag møde den 24-årige australier Jarmila Gajdosova i anden runde af grand slam-turneringen.
Kampen skal efter planen spilles over middag på den berømte bane Court Philippe Chatrier.
Set ud fra placeringen på verdensranglisten skulle Wozniacki ikke have problemer med at slå australieren, der ligger nummer 70.
En overbevisende start
Men Jarmila Gajdosova kan alligevel vise sig at blive en udfordring for Wozniacki.
Den slovakisk-fødte australier spillede nemlig rigtig godt i første runde af grand slam.
Tirsdag gik hun sikkert videre, efter slovakken Magdalena Rybarikova gav op på grund af en rygskade ved stillingen 6-3 4-1.
Inden da havde Jarmila Gajdosova spillet en imponerende kamp.
Hun vandt 77 pct. af sine points på sin førsteserv og lavede fire servees. Derudover slog hun en række gode forhåndsslag, som satte Rybarikova helt ud af spillet.
Spiller på et svingende niveau
Jarmila Gajdosova har det seneste år spillet på et meget svingende niveau.
Så sent som i januar lå hun på en 33. plads på verdensranglisten, men efter et ydmygende nederlag på 6-0, 6-0 mod franske Marion Bartoli, rutsjede hun ned af ranglisten.
I april havde hun tilsyneladende igen fundet formen og vandt 6-4, 6-4 over verdens nummer 27 Julia Goergesi i Fed Cup.
Wozniacki er ubesejret
Wozniacki har vundet alle tidligere kampe mod Gajdosova.
De har spillet mod hinanden på græs fem gange i 2007, 2008 og 2011.
Dermed bliver dagens kamp det første indbyrdes opgør på grus.
En sværere udfordring
Hvis Wozniacki vinder over Gajdosova, bliver hendes næste udfordrer enten Kaia Kanepi fra Estland eller Irina-Camelia Begu fra Rumænien.
De ligger begge over Jarmila Gajdosova på verdensranglisten på henholdsvis en 25. og en 58. plads.
Carolina Wozniacki og Jarmila Gajdosova skal spille dagens anden kamp på Court Philippe Chatrier. Den første kamp er programsat til at starte kl. 11.00, og her skal Jarkko Nieminen fra Finland møde den semifinale-seedede Andy Murray fra England.
Følg med når spn.dk livedækker kampen.