Verdens bedste skar ned på fejlene
Topseedede Victoria Azarenka var suveræn i anden runde af French Open.
Tirsdag var hun ved at ryge ud i første runde af French Open, men onsdag viste Victoria Azarenka noget af det spil, der har gjort hende til nummer et på verdensranglisten i tennis.
Hviderusseren vandt 6-1, 6-1 over tyske Dinah Pfizenmaier ved grand slam-turneringen i Paris.
Skar ned på fejlene
Victoria Azarenka var mandag nede 0-4 i andet sæt efter at have tabt det første mod italieneren Alberta Brianti.
Ved den lejlighed begik verdensetteren 60 uprovokerede fejl, mens hun nøjedes med 11 af slagsen mod Dinah Pfizenmaier.
US Open-vinderen Samantha Stosur er også videre til tredje runde efter sejr på 6-1, 6-4 over amerikaneren Irina Falconi.