Tvivl om ny Wozniacki-træner

En tidligere spiller og nuværende ekspert er overrasket over Wozniackis valg af træner.

Artiklens øverste billede

Ricardo Sanchez er Caroline Wozniackis nye træner, og med sig i bagagen har han, at han som træner førte Jelena Jankovic til tops på verdensranglisten.

Men ifølge en ekspert, som Ekstra Bladet har talt med, var det ikke uden omkostninger.

"Det var et sært forhold mellem ham og Jelena Jankovic. De havde mange højrøstede diskussioner, og de kunne endda foregå midt under hendes kampe. Det var ret sjovt at overvære," siger Filip Dewulf til Ekstra Bladet.

Han er tidligere topspiller og nuværende ekspert for det belgiske dagblad Het Laatste Nieuws.

Piotr og Ricardo

Filip Dewulf er overrasket over valget af Ricardo Sanchez, og forudser en spændende sammensætning på sidelinjen.

"Hmm... Sanchez slår mig som en meget emotionel herre, der siger tingene ligeud. Det er vel et åbent spørgsmål, hvordan det kommer til at fungere med ham og Piotr sammen," siger Filip Dewulf, der i samme ombæring sætter spørgsmålstegn ved, om Sanchez har evnerne til at udvikle Wozniacki til at blive en mere aggressiv spiller.

En egenskab man mener, skal sætte hende i stand til at vinde et Grand Slam.

LÆS OGSÅ: Træner: Wozniacki skal spille herretennis

LÆS OGSÅ: Garvet spanier skal træne Wozniacki

null

Andre læser

Mest læste

Del artiklen