Historien om det hvide tøj i Wimbledon

Historien om, hvorfor alle spillere skal bære hvidt til Wimbledon tog sin begyndelse helt tilbage i turneringens spæde år i slutningen af 1800-tallet, hvor alle bar hvidt, når de spillede.

Artiklens øverste billede
Flavia Pennetta

The All England Lawns Tennis & Croquet Club, som det officielle klubnavn er, også - som navnet antyder - var en kroketklub, og her var hvidt tøj obligatorisk.

Så da klubben begyndte at gøre sig i tennis også, smittede reglen om hvid beklædning af på tennissporten.



Kvinderne kæmpede med dresscoden i de tidlige år, da det var normalt for en rigtig dame at spille i en lang kjole med tilhørende stramt korset.

Et sådant sæt kunne veje mange kilo, så det var ikke usædvanligt, at damerne besvimede under en kamp, fordi de ikke kunne trække vejret, eller de svedte for meget.



Siden da ændrede beklædningen sig heldigvis, men farven hvid bestod. Arrangørerne fik indført en regel om, at de deltagende skulle bære ”overvejende hvidt”.

Man fandt dog ud af, at overvejende hvidt korrekt kan fortolkes som, at man kun behøver at bære 51 pct. hvidt, så reglerne foreskriver nu, at spillernes tøj på banen skal være ”næsten helt hvidt”.

Det fik fra 1988 til 1990 Andre Agassi til at nægte at spille med i turneringen, fordi han ikke ville underlægge sig den strenge regel. I dag har man dog accepteret og omfavnet den traditionsbundne ”all white”-regel.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen