Wozniacki blæste veninden af banen og er i kvartfinalen

Wozniacki havde ikke problemer med at slå Radwanska torsdag aften, da hun vandt med cifrene 6-3, 6-1.

Artiklens øverste billede
Caroline Wozniacki fik lukket kampen, og Radwanska, der havde en skidt dag på tennisbanen, tabte sidste sæt med 1-6.

Danske Caroline Wozniacki er videre til kvartfinalen, efter hun torsdag aften vandt med cifrene 6-3, 6-1 over polske Agnieszka Radwanska i tredje runde af Rogers Cup i Toronto.

Radwanska spillede ikke godt, og især i andet sæt, hvor polakken var et enkelt slag fra at indkassere et æg, lignede verdensranglistens nummer ti en skygge af sig selv.

Efterfølgende var danskeren da også lidt vemodig over, at det lige præcis var en af sine gode veninder, hun have udsat for den hårdhændede behandling.

- Vi taler sammen hver dag i omklædningsrummet, og vi har kendt hinanden siden vi var fem og seks år gamle, siger Wozniacki efter kampen.

- Det er aldrig nemt at møde en af sine gode veninder så tidligt i en turnering, men sådan er spillet. Jeg må betale for middagen i aften.

De to spillere fulgtes ad i kampens begyndelse.

Wozniacki brød Radwanskas serv til 2-1, men straks efter brød polakken tilbage.

Efterfølgende tog Wozniacki tre point i træk. Blandt andet ved hjælp af flere akrobatiske slag oppe ved nettet.

Polakken holdt sin serv til 5-3, og efterfølgende kunne danskeren serve sættet hjem med cifrene 6-3.

Danskeren virkede ovenpå i første sæt, men måtte dog afsætte to partier, hvor hun ikke scorede et eneste point.

I andet sæt fortsatte danskeren de gode takter. Mildest talt. Hun lagde ud med at bryde Radwanskas serv, og derfra så hun sig ikke tilbage, før der stod 5-0.

Danskeren havde tre matchbolde ved stillingen 5-0, men hun formåede ikke at udnytte dem, og Radwanska vandt sit første parti i sættet.

Efterfølgende fik Wozniacki dog lukket kampen, og Radwanska, der havde en skidt dag på tennisbanen, tabte sættet med 1-6.

De to spillere er desuden gode veninder privat, og Wozniacki deltog i Radwanskas bryllup i slutningen af juli.

I kvartfinalen skal Wozniacki møde den topseedede verdensetter Karolína Plísková, der måtte ud i tre sæt mod teenageren Naomi Osaka, inden japaneren måtte trække sig med en muskelskade.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.