Murray stoppede russisk overraskelse i French Open

Andy Murray vandt over russeren Karen Khachanov, og skotten er dermed klar til kvartfinalen i French Open.

Karen Khachanov havde leveret flere flotte præstationer ved grand slam-turneringen inden opgøret mod Andy Murray.

Men Murray var en klasse bedre, da den skotske verdensetter mandag vandt 6-3, 6-4, 6-4 over russeren.

Dermed er topseedede Murray videre til kvartfinalen for sjette gang i træk i tennisturneringen i Paris.

Her skal briten møde japanske Kei Nishikori, som også blev kvartfinaleklar mandag.

Nishikori, der er seedet som nummer otte, besejrede spanske Fernando Verdasco.

Efter en frygtelig indledning på kampen i første sæt, som blev tabt 0-6, kom japaneren tilbage og vandt tre sæt i træk med 6-4, 6-4, 6-0.

Dermed blev Nishikori klar til karrierens syvende kvartfinaleplads i en grand slam-turnering.

Useedede Khachanov havde slået både tjekken Tomas Berdych og amerikaneren John Isner ud inden kampen mod Murray.

Murray havde dog læst godt på lektien og fik konstant russeren ud at løbe med solide grundslag eller effektive stopbolde.

Det var en taktik, der var nøje planlagt af Murray, som ikke havde lyst til at give Khachanov tid eller plads til at slå sine hårde grundslag.

- Khachanov er en hardhitter, som er god, hvis boldene kommer lige til ham. Jeg forsøgte at ændre rytmen i spillet og gøre det svært for ham, siger Murray i et interview på banen.

30-årige Murray er begyndt at kunne lide banerne på Roland Garros-anlægget i Paris lidt bedre end tidligere i karrieren.

- Banen er anderledes end banerne i Rom og Madrid. Den er ikke nem at spille på og er lidt langsommere.

- Jeg kan godt lide den, efter at jeg er begyndt at spille med en slappere opstrengning af min ketsjer, forklarer Murray.

Verdensetteren havde også overskud til at tænke på andet end tennis, da han satte ord på de seneste angreb i Manchester og London, der har kostet 29 mennesker livet.

- Det er klart, at det var en frygtelig tragedie i London og i Manchester, og Paris har også haft sine problemer de senere år.

- Jeg er sikker på, at alle sammen med mig vil dele vores tanker og bønner med alle, der er blevet ramt, sagde Murray.

Han mener, at tennissporten kan forene mennesker.

- Jeg mener, at tennissporten i særdeleshed bringer mennesker sammen fra mange forskellige steder (i verden, red.) på grund af sportens globale natur.

- Forhåbentlig kan vi finde en løsning (på angrebene, red.), for det har stået på længe. Der har været problemer alle steder, lød det fra Murray.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.