Davis Cup: Dansk double sikrer 2-1-føring over Finland

Frederik Løchte Nielsen og Thomas Kromann vandt doublen. Danmark fører nu 2-1 i Davis Cup-kampen mod Finland.

De danske tennisherrer tog lørdag et stort skridt mod samlet sejr i Davis Cup-kampen mod Finland med en sejr i doublen, der først blev afgjort efter fem sæt.

Dermed er Danmark foran 2-1 og blot en sejr fra samlet triumf.

Fredagens singler var endt med en sejr til hver nation, og der var dermed højspænding inden lørdagens double.

Danskerne skulle have mødt Patrick Kaukovalta og Patrik Niklas-Salminen i doublen, men finnerne ændrede opstilling i sidste øjeblik og skiftede stærke Jarkko Nieminen ind i stedet for Patrick Kaukovalta, men det hjalp ikke gæsterne til sejr.

Frederik Løchte Nielsen og Thomas Kromann vandt doublen i fem sæt, hvorfor Danmark nu er i front 2-1 i landskampen, hvor der spilles bedst af fem kampe.

Danskerne vandt doublen 6-1, 6-3, 4-6, 4-6, 6-4.

Med hurtig gevinst til danskerne i både første og andet sæt lignede det en sikker sejr, men i tredje sæt fik finnerne overtaget og tog både det og fjerde sæt med 6-4.

Finnerne kom også foran 2-1 i femte sæt, men herefter fik danskerne igen overtaget. Foran 5-3 tilspillede den danske duo sejr en matchbold i finnernes serveparti, men finnerne overlevede og reducerede til 4-5.

Herefter var det op til Thomas Kromann at serve kampen hjem, og det gjorde han.

Doublesejren betyder, at Danmark vinder samlet over Finland med en sejr i blot en af søndagens to singler. Her skal Frederik Løchte Nielsen op mod rutinerede Jarkko Nieminen, mens Mikael Torpegaard møder Harri Heliövaara.

Danmark spiller i Europa/Afrika Group II, der svarer til det tredjebedste niveau i Davis Cup. Weekendens opgør er i anden runde, og vinderen får lov til at spille om oprykning mod enten Hviderusland eller Letland.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.