Wimbledon-mester: Hårdt at spille finale men intet sammenlignet med dette job...

Endelig succes for Storbritannien efter hård sommer. Andy Murray fik sin anden Wimbledon-sejr.

Artiklens øverste billede
Britiske Andy Murray kysser trofæet, efter at han har besejret canadieren Milos Raonic i årets Wimbledon-finale i herresingle. Foto: Kirsty Wigglesworth/AP.

Andy Murray havde sine to hænder viklet helt rundt om Wimbledon-pokalen.

Han krammede den, som var det en baby, der for alt i verden skulle beskyttes og ikke måtte tabes ned på det tyndslidte græstæppe.

Han stod på samme måde med et fast greb om pokalen, da han blev interviewet lige efter sin sejr på Centre Court.

»Det er den vigtigste turnering for mig hele året. Jeg er stolt over at have mine hænder på trofæet igen. Jeg spillede virkelig godt i dag,« sagde Andy Murray efter kampen.

Søndag vandt briten sin anden Wimbledon-titel, da han besejrede canadieren Milos Raonic med 6-4, 7-6, 7-6.

Det var en ære at spille foran tidligere mestre og legender, men også foran landets premierminister. Det kan godt være, at det er hårdt at spille en Wimbledon-finale, men jeg kunne virkelig ikke tænke mig at være premierminister, fordi det er et umuligt job.

Andy Murray, efter finale-sejren i Wimbledon.

Andy Murray, der også vandt titlen i 2013, formåede som den første i dette års Wimbledon at neutralisere canadierens serv, der ellers betragtes som en af verdens bedste.

I sine første seks kampe ved Wimbledon havde Milos Raonic leveret 137 serveesser. Søndag nåede han kun op på 8 esser imod Murray.

Han kunne ikke finde vej, fordi Murray både læste serven godt og flyttede fødderne hurtigere og bedre end alle andre i dette års turnering.

Hurtige fødder

De hurtige fødder var nøglen til skottens sejr. Milos Raonic vidste, at han ikke kunne vinde kampen ved at udveksle grundslag fra baglinjen. Han måtte op til nettet og afgøre duellerne.

Men Murray var så hurtigt over bolden, at han havde tid til at slå sine passerslag. Ofte med baghånden, som han sendte på tværs af banen. Det gjorde han igen og igen.

Der var et enormt pres på Andy Murray, ikke kun fra sig selv, men fra en hel nation. Efter Englands skuffende præstation ved EM i fodbold, et aktuelt indenrigspolitisk kaos, et elendigt sommervejr og et pund med styrtdykkende kurs var der brug for en opmuntring.

»Andy, please cheer us up!« skrev avisen The Observer søndag på forsiden med henvisning til de mange aktuelle dårligdomme.

Andy Murray skuffede ikke.

Han spillede fremragende, og gjorde det han er bedst til. Han varierede sit spil og vekslede imellem at banke til boldene og tage farten af sine slag. Ofte sendte han boldene ned i fødderne, når Raonic stormede frem til nettet, og det kunne han ikke lide. Der var langt ned for den 196 centimeter høje canadier, der var i sin første grand slam-finale i karrieren.

Var han nervøs?

Det virkede ikke sådan. Han spillede sin chance og forsvarede sig godt, hver gang han var i problemer. Men på de afgørende bolde var Murray bare bedre. Raonic skulle helt frem til tredje sæt, før han fik sine første breakbolde i Murrays serv, to af slagsen, men dem formåede han ikke at udnytte.

Han tvang også Murray ud i tiebreak både i andet og tredje sæt, men her viste Murray igen klassen og vandt dem begge sikkert.

Et umuligt job

Det siges, at man ikke skal blande sport og politik, men det gjorde Murray selv efter sejren. Han takkede alle tilskuere og fremhævede blandt andre landets premierminister David Cameron, der stod op og klappede i æreslogen. Cameron har selv valgt at træde tilbage og forlader posten til oktober som konsekvens af Storbritanniens nej til EU.

»Det var en ære at spille foran tidligere mestre og legender, men også foran landets premierminister. Det kan godt være, at det er hårdt at spille en Wimbledon-finale, men jeg kunne virkelig ikke tænke mig at være premierminister, fordi det er et umuligt job,« sagde Andy Murray.

Ivan Lendl i tårer

Publikum var helt oppe at køre på de afgørende bolde, undtagen én. Under hele kampen sad Ivan Lendl, Murrays træner, med samme stenansigt, som da han selv bankede løs på uskyldige tennisbolde med sin skinnende stålketcher. Men da matchbolden var vundet, blev Lendl pludselig blød som smør og kneb en tåre, ligesom Murray også gjorde med ansigtet gemt i et håndklæde.

Milos Raonic var ikke knust. Han var realist og erklærede sig parat til at rejse hjem og arbejde endnu hårdere.

»Andy spillede godt, og han fortjente at vinde her for anden gang. Tillykke til ham. Men den gør ondt, så jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at komme tilbage hertil og få endnu en mulighed for at vinde turneringen,« sagde Milos Raonic efter kampen.

Andy Murray erklærede sig parat til at komme tilbage igen i 2017, og så var han ellers parat til at feste.

»Da jeg vandt i 2013 var jeg mere lettet, fordi der var et enormt pres. Denne gang vil jeg nyde og fejre sejren mere. Det lover jeg,« sagde Andy Murray.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.