Canadisk kanonserver spærrede finalevejen for Federer

Milos Raonic er klar til Wimbledon-finalen efter en sejr i fem sæt over Roger Federer.

Roger Federer kommer ikke til at vinde sin ottende Wimbledon-titel i denne omgang.

Schweizeren blev fredag eftermiddag sænket i semifinalen af den canadiske kanonserver Milos Raonic, der vandt i fem sæt med cifrene 6-3, 6-7, 4-6, 7-5, 6-3.

Det er første gang i karrieren, at den 25-årige Raonic spiller sig i en grandslam-finale.

Federer syntes ellers på vej mod sejren og sin 11. finale i den berømte græsturnering, da han bragte sig foran 2-1 i sæt. Men schweizeren, der tilsyneladende var plaget af en mindre lårskade, tabte tråden i fjerde sæt.

Ved stillingen 6-5 til Raonic tabte Federer sit serveparti, og dermed var der udlignet til 2-2 i sæt.

Federer måtte behandles inden det afgørende sæt, og kort efter snublede han på banen og måtte igen holde en kort pause.

Måske var det medvirkende til, at schweizeren aldrig kom ind i femte sæt, efter at han havde tabt sit andet serveparti og givet Raonic en 3-1-føring.

Det forspring satte canadieren ikke over styr, og dermed er han klar til finalen mod enten Andy Murray eller Tomas Berdych. De to mødes senere fredag.

197 centimeter høje Milos Raonic' farligste tennisvåben er hans frygtindgydende serv, og han hamrede da også 21 serveesser ned bag Federer i løbet af de knap tre og en halv time, semifinalen varede.

I første sæt fik han tilmed målt den hårdeste serv hidtil i dette års Wimbledon, da han blev noteret for 231,7 km/t.

Den hårdeste serv, der nogensinde er noteret, blev sendt afsted af australske Sam Groth, der ved en kamp i Sydkorea fik målt sin serv til 263,4 km/t.

Wimbledon-finalen bliver spillet på søndag.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.