Sublim Kerber aflyste ren Williams-finale i Wimbledon

Angelique Kerber slog Venus Williams i semifinalen og skal nu møde Serena Williams i finalen på lørdag.

Artiklens øverste billede
Angelique Kerber i semifinalen mod Venus Williams ved Wimbledon. Foto: Kirsty Wigglesworth/AP

Angelique Kerber er for anden gang i 2016 klar til en grand slam-finale. Fredag vandt den tyske tenniskvinde sin semifinale i Wimbledon i to sæt over Venus Williams fra USA.

I finalen venter så en anden Williams, verdensetteren Serena, der tidligere fredag vandt sin semifinale i suveræn stil.

Det bliver en kopi af Australian Open-finalen fra januar, hvor Kerber vandt sin første grand slam-titel med en sejr over Serena Williams.

Fredag sørgede Kerber for at aflyse det mulige finalemøde mellem Williams-søstrene, da hun slog Venus Williams 6-4, 6-4.

Tyskeren var lige et skridt foran i hele kampen og vandt efter 71 minutter. Hun spillede endnu en gang op til sit bedste, og hun har endnu ikke afgivet sæt i turneringen.

Serven har gennem karrieren været et stort våben for Venus Williams, men i semifinalen var den det langtfra.

Williams kunne slet ikke holde serv i starten og blev brudt i sine første fire servepartier. Kerber var ikke meget bedre. Men dog nok til at hun ved at holde serv for anden gang i kampen hev første sæt hjem med 6-4.

Venus Williams, der fem gange har vundet Wimbledon i single, bøvlede ikke kun med serven. Også i grundspillet havde hun svært ved at finde linjerne, og hun blev brudt til 0-1 i andet sæt, da hun upresset tonsede en forhånd langt ud af banen.

Det brud skulle vise sig at blive afgørende. Der kom ikke flere brud i kampen, og Kerber servede sejren hjem på sin første matchbold til endnu en sætsejr på 6-4.

Nu kan hun se frem til en hviledag, inden Serena Williams venter i lørdagens finale.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.