Dansk-amerikaner vandt i Wimbledon - nu vil hun i top 100

Amerikaneren Julia Boserup, der overvejer at stille op for Danmark, vandt i første runde af Grand Slam-turnering. Hun håber snart at komme i top 100 i verden.

Artiklens øverste billede
Julia Boserup, amerikaner med danske rødder, kom i aktion tirsdag, men handes kamp blev afbrudt pga. regn i første sæt. Onsdag vandt hun sin første kamp i hovedturneringen. Foto: Christopher Levy/ZUMA

Wimbledon

Julia Boserup er videre til anden runde i Wimbledon.

Boserup, der stiller op for USA, men har danske forældre og både dansk og amerikansk statsborgerskab, vandt sin kamp i første runde over tyskeren Tatjana Maria. Der var tale om en udsat kamp, der blev afbrudt tirsdag på grund af regn. Også onsdag blev spillet suspenderet i flere timer på bane 9 på grund af regnbyger, inden Julia Boserup vandt 6-4, 0-6, 6-2.

»Det var lidt specielt, fordi det regnede. Det var en kamp over to dage, og det er altid svært at gå i seng, når man er midt i en kamp. Men jeg tog det som det kom, og det lykkedes til sidst,« siger Julia Boserup.

Det er første gang, at hun spiller i en Grand Slam-turnering. Og nu er hun altså klar til anden runde. 

»Det betyder meget. Jeg føler, at jeg er ved at blive bedre med min tennis. Jeg var nervøs, fordi det var min første kamp i en Grand Slam. Og det betyder også noget, at gennemleve de følelser og vinde alligevel,« siger Julia Boserup.  

Julia Boserup har udtalt, at hun overvejer at stille op for Danmark. Med Caroline Wozniacki ude af Wimbledon bliver hun fulgt tæt af flere danske medier.

»Det er sjovt, at de følger mig i Danmark, især fordi jeg føler mig meget dansk. Det er hyggeligt at snakke dansk. Jeg synes det er sjovt, at folk følger med, og det giver mig energi,« siger Julia Boserup.

I øjeblikket er hun nummer 225 i verden, men hun rykker frem på grund af sejren i første runde. Hun håber snart at tage et stort hop.

»Et af mine mål er at være i top 100 snart, og jeg føler, at jeg har spillet til det. Men niveauet er højt. Alle i top 200 kan spille godt, det er også derfor, at man ser mange spillere komme igennem kvalifikationen og spille sig videre til anden runde,« siger Julia Boserup.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.