Wozniacki sprællede forgæves på Centre Court

Caroline Wozniacki fik kun en kamp ved Wimbledon. På Centre Court med taget rullet over bed danskeren kun fra sig i perioder af opgøret.

Artiklens øverste billede
Caroline Wozniacki risikerer at ryge ud af top 50 på verdensranglisten, når Wimbledon er slut. Foto: Ben Curtis/AP

Wimbledon

Caroline Wozniacki overlevede ikke først runde af Grand Slam-turneringen Wimbledon. På verdens største tennisscene, Centre Court, tabte danskeren i første runde til russeren Svetlana Kuznetsova.

Det har været et hårdt år. Der har været skader og svære lodtrækninger. Det har været op ad bakke.

Caroline Wozniacki

Det var kun i perioder af kampen, at danskeren var med. Wozniacki havde momentum en lang periode i første sæt, og så sprællede og lurede hun på et vildt comeback i andet sæt. Hun var bagud 1-5, men fik kæmpet sig op på 4-5. Det satte virkelig gang i tilskuerne.

Men Svetlana Kuznetsova snuppede de afgørende partier og vandt 7-5, 6-4 i en kamp, der varede halvanden time.

Der var ikke mange tilskuere fra kampens start. Den lokale helt, britiske Andy Murray havde lige ordnet landsmanden i tre sæt. Den oplevelse skulle skylles ned med fadøl og bobler. Men de kom dog hurtigt tilbage til Centre Court, fordi det regnede udenfor, og det eneste sted, der blev spillet tennis var på den største bane.

I mellemtiden var taget nemlig blevet rullet på. En begivenhed i sig selv, der blev foreviget af tilskuerne med mobiltelefoner.

Med rulletaget på plads var der en anden lydkulisse, fordi al mumlen og småsnakkeri, og den var der en del af, ikke røg ud i luften, men blev inde i boblen.

Caroline Wozniacki indledte kampen nervøst. Hun havde hverken længde, timing eller kraft i sine slag, og så var det nemt for veteranen Svetlana Kuznetsova at sende danskeren fra side til side, inden det til sidst blev umuligt at holde bolden i spil.

Kokken Claus Meyer fulgte med fra tribunen, og mon ikke han håbede på lidt flere krydderier og kraft i den danske opskrift. Det fik han. Bagud 0-2 fandt Wozniacki pludselig timingen.

Slagene blev længere, og Kuznetsova kunne ikke længere styre duellerne. Ved hjælp af tre bolde, der kyssede linjerne, den sidste sendte en lille kridtsky op i luften, fik hun hentet sit første parti.  

Wozniacki vandt tre partier i træk og kom foran 3-2. Det femte parti blev hentet hjem, selvom hun var nede 0-40 i egen serv.

Kuznetsova begyndte at lave fejl. Wozniacki havde momentum, men Kuznetsova blev ved med at skrabe sine egne servepartier hjem. Også da Wozniacki førte 5-4 og næsten kunne lugte første sæt.

Pludselig flippede kampen på hovedet igen. Russeren ramte pludselig det hele og snuppede to sikre partier og dermed først sæt med 7-5.

Kuznetsova og Wozniacki kender hinanden ganske glimrende. De træner ofte sammen under turneringerne, og det var også planen, at de skulle have sparet med hinanden søndag, men den aftale blev aflyst, fordi de røg ind i hinanden i første runde.

Med første sæt i hus kunne Kuznetsova pludselig det hele. Kampen var skruet tilbage til start med Kuznetsova bag rattet. Hun dikterede farten og retningen. Hun fik mere vinkel på sine slag, og undervejs ændrede hun rytme med en snedig stopbold, som Wozniacki ikke kunne løbe op.

0-1 blev hurtigt til 0-3 i andet sæt, inden Wozniacki fandt lidt fodfæste, men alligevel stod det 0-4, og så var det pludselig en meget vanskelig opgave. Der blev skiftet bolde ved stillingen 0-4.

Med de nye bolde lykkedes det Wozniacki at serve et parti hjem. Det udløste kampens største jubel. Tilskuerne ville gerne have en lang kamp, og der var generelt mange opmuntrende opråb undervejs til Wozniacki. 

»Come on, Caroline.«

»Go Caroline.«

»Kom så Caroline«

Danskeren er kendt som en indædt fighter, men hun kunne ikke rive sig selv op. Ikke fordi hun ikke løb alt hvad hun kunne, men spillet fulgte ikke med i andet sæt.

Kuznetsova beviste, hvorfor hun i øjeblikket ligger en del højere på verdensranglisten end danskeren, der med nederlaget nu risikerer at ryge helt ud af top 50 på verdensranglisten, når Wimbledon er overstået.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.