Ny oplevelse for Wozniacki i Wimbledon: Ikke favorit i første runde

Analyse: Caroline Wozniacki stiller op med ny træner og uden det sædvanlige pres

Artiklens øverste billede
Caroline Wozniacki leverede en fin indsats ved græsturneringen i Eastbourne, men i tredje runde blev det til et nederlag mod Monica Puig fra Puerto Rico. Foto: Steve Paston/AP

WIMBLEDON — Jeg glæder mig helt vildt.

Verdens største tennisturnering tripper for at komme i gang, og alt er, som det plejer, brexit eller ej, når Wimbledon mandag begynder i London.

Arrangørerne har igen i år bestilt 28.000 kg jordbær og 7.000 liter fløde.

Tennistøjet diskuteres, selvfølgelig. I år er det ikke farverne, der er emnet, men længden på en ny kjole fra en af de største tøjproducenter. Den er for kort og skal syes om, inden den kan få lov at komme ind på anlægget.

Næsten alle verdens bedste spillere er her. Caroline Wozniacki er her heldigvis også. Hun er kommet sig over sin ankelskade, der spolerede grussæsonen.

Officielt er hun ikke længere en del af verdenstoppen. Som nummer 37 i verden er hun end ikke seedet, hvilket har resulteret i, at hun står over for en svær modstander i første runde.

Wozniacki møder den russiske veteran Svetlana Kuznetsova, der har gjort det, som danskeren drømmer så inderligt om. Russeren har vundet to grand slam-turneringer i karrieren. I 2004 vandt hun US Open og i 2009 var det French Open.

Den 30-årige Kuznetsova har haft en god sæson og er i gang med et comeback imod verdenstoppen og rangerer lige nu som nummer 14.

Wozniacki fører 6-5 i indbyrdes opgør, og hun har vundet de to kampe på græs. Begge gange var det i Eastbourne, første gang i 2009 og igen sidste år.

Lovende optakt

Og Wozniacki viste netop lovende takter på græsset i Eastbourne i sidste uge, da hun besejrede australieren Samantha Stosur, der kvalificerede sig til French Open i maj.

Fysisk var der ingen tegn på ankelproblemer. Hun bevægende sig ugeneret og servede generelt godt.

Det bliver spændende at se, om den nye træner, David Kotyza, kan rykke hende i samarbejde med far Piotr, der stadig er med på træningsbanen. Og for en gang skyld er hun ikke favorit.

Overlever Wozniacki første runde, kommer hun, hvis seedningen holder, til at stå over for belgieren Alison Van Uytvanck i anden runde, USA’s Sloane Stephens i tredje runde, amerikanske Serena Williams i fjerde, italienske Roberta Vinci i en kvartfinale, polske Agnieszka Rawanska i en semifinale og spanske Garbine Muguruza i finalen.

Dispensation til OL

Uden for de 19 kampbaner på Wimbledon-anlægget bliver der også spænding. Det bliver formentlig afgjort i den første uge, om Wozniacki får lov til at stille ved OL og bære den danske fane ved indmarchen. Det kræver en dispensation, da danskeren ikke har stillet op i det fornødne antal landskampe (mindst to) for Danmark siden OL i 2012.

I april i år blev hun forhindret i at rejse med det danske landshold til Egypten på grund af en ankelskade. Wozniacki-lejrens anmodning om dispensation skal behandles under Wimbledon på et møde i det internationale tennisforbund, ITF.

Der er også en dansk vinkel på den 24-årige amerikaner Julia Boserup, der har spillet sig ind i Wimbledon igennem kvalifikationsturneringen.

Hun er født og opvokset i USA, men begge hendes forældre er danske. Hende glæder jeg mig til at se spille og høre hendes historie.

Den store favorit

På herresiden er Novak Djokovic kæmpefavorit. Serberen jagter sin femte grand slam-titel i træk. Den schweiziske veteran Roger Federer er her stadigvæk, og heldigvis for det. Ham skal jeg se og skrive om, inden det er for sent. Han er personificeringen af elegant, men stadig kraftfuld og effektiv tennis.

Federer er havnet i den samme halvdel som Novak Djokovic, og de to står til et møde i semifinalen. Det er vanskeligt at se, hvordan Federer skal hive det ekstra op, der kan true serberen.

Englænderne håber og råber naturligvis på deres eneste stjerne, Andy Murray, der har genfundet sit høje niveau. Han er seedet til at havne i finalen imod netop Novak Djokovic. Den vil jeg gerne se.

Det bliver også spændende at følge canadieren Milos Raonic, der har fundet sammen med den temperamentsfulde amerikaner John McEnroe.

McEnroe er blevet mentor og træner for den 25-årige servekanon, og sammen skal de forsøge at finde de ekstra procenter, der mangler for at gå hele vejen til en grand slam-finale for første gang. McEnroe har sagt, at han ikke vil holde igen på følelserne, når han sidder på tilskuerpladserne.

Jeg glæder mig.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.