Fortsæt til indhold
Tennis

Wozniacki må drømme videre

Med nederlag i to sæt forpassede Caroline Wozniacki chancen for at nå i sæsonens første finale.

6-7, 5-7 tyder på en tæt kamp, men reelt var Caroline Wozniacki milevidt fra at nå i sæsonens første finale.

I fredagens semifinale ved Dubai Championships var Julia Görges i teten fra første bold og vandt altså yderst fortjent, selv om den tidligere verdensetter vanen tro kæmpede, kæmpede og kæmpede for at opnå det umulige.

Tyskerens forhånd var simpelthen for stærk og hentede det ene point efter det andet, mens Caroline Wozniacki heller ikke i denne kamp for alvor vovede sig frem på banen.

Nederlaget er samtidig endnu et slag til danskerens placering på verdensranglisten, da hun ikke formåede at gentage sidste års sejr i turneringen og dermed igen-igen står tilbage med færre point til rangeringen end i 2011.