Mickey Mouse tabte tennis-kampen

French Open vil udvide Roland Garros-anlægget i stedet for at flytte til Disneyland Paris.

Artiklens øverste billede

Paris



Tidlig morgen, servicearbejdernes stjernestund.



Det sædvanlige lydtæppe af ketsjeres møde med bolde, tilskuernes summen, spillernes stønnen, jublen og grynten bliver først rullet ned ved kampstart klokken 11.00.



Og i optaktstimerne er baggrundstonerne mere primitiv. De bakkende lastbiler, skramlende rullevogne og mange hundrede fodfolks nøje planlagte udførelse af lige så nøje planlagte rutiner har imidlertid lige så stor betydning for French Open som stjernernes show på det røde grus.



For hvordan skal en grand slam-turnering fungere uden nye forsyninger af toiletpapir, baguetter, rensede tæpper, plasticglas og paraplyer?



Og hvordan skal en grand slam-turnering fremstå som noget ganske særligt, hvis ikke Søren Ryge-kloner vander, nipper visne blade bort og aer de røde pelargonier, turneringens vartegn?

Manden med smilet

Midt i alt dette spankulerer en herre rundt klædt i jakkesæt og et saligt smil.



Han ligner en vækkelsesprædikant optændt af udsigten til snart at kunne boltre sig mellem 40.000 sjæle, der måske er modtagelige for andre åndelige indtryk end de sportslige, men det er Gilbert Ysern.



Generaldirektør i det franske tennisforbund (FFT) med hovedansvaret for afviklingen af sæsonens anden grand slam-turnering.



»Jeg kommer altid tidligt og kan godt lide at gå omkring på anlægget. Det er så roligt, men samtidig så fuldt af aktivitet, og det er fantastisk at fornemme, hvordan det hele går løs lige om lidt.«

Ærer fortiden

Denne meditative morgengymnastik er med til at forsikre ham om, at FFT har valgt rigtigt med beslutningen om at blive på Roland Garros frem for at flytte væk.



Blandt andet Disneyland Paris var på banen med et tilbud om at bygge et helt nyt tennisanlæg til French Open, men forbundet har i samarbejde med staten og det parisiske bystyre i stedet besluttet at modernisere den eksisterende hjemmebane og blandt andet tilføre flere kvadratmeter, flere baner, en ny showcourt og rulletag over Philippe Chatrier, hovedbanen med plads til 15.000 tilskuere.



Til en pris på 2 mia. kr. er renoveringsvisionerne halvt så dyre som bejlernes planer om at rejse et helt nyt anlæg, men økonomien har ikke været eneste faktor.



»I dag går alting så hurtigt, at folk gerne vil kunne holde fast i nogle kendte ting, og Roland Garros emmer af traditioner. Vi bliver hér, hvor de tidligere mestre har spillet, så vi ærer fortiden, mens vi bygger nye faciliteter,« påpeger Gilbert Ysern.



»Historien er vigtig. Vi kunne måske nok få et mere effektivt set up et andet sted, men vi ville have lignet så mange andre turneringer, og hér har vi noget unikt.«

Gentagelsens charme

Gilbert Ysern havde kunnet høre engagerede meningsudvekslinger, hvis torsdagens morgentur gik forbi Philippe Chatrier.



Indholdet af diskussionerne kunne kun polsktalende forstå, men meningen var ikke til at misforstå.



Caroline og Piotr Wozniacki, for det var dem, der havde indtaget Centre Court, var langt fra enige om alt. Den tidlige træning foregik meget symbolsk i overskyet vejr, for efter andenrunde-forskrækkelsen mod Alexandra Wozniak havde den danske verdensetter nok at arbejde på.



»Vi snakkede efter kampen. Hvad gik godt og mindre godt. Man tager nogle ting med videre og finjusterer. Det er jo ikke sådan, at man ikke kan finde ud af det, man skal bare finde rytmen, og hvis man gentager det 1.000 gange, sidder det igen,« fastslog Caroline Wozniacki.



Gentagelsens charme, som Gilbert Ysern kan observere hos fodfolkene dag efter dag.

null

Andre læser

Mest læste

Del artiklen