Hjemmebanehelten Hewitt er ude

I perioder glemte publikum ved Australian Open alt om gentlemanprincipper, da hjemmebanehelten Lleyton Hewitt tirsdag morgen dansk tid røg ud af turneringen efter en gedigen gyser i første runde. I et forsøg på at hjælpe den tidligere verdensetter og dobbelte grand slam-vinder videre i turneringen, tillod publikum sig at juble, når Hewitts modstander, 13.-seedede Fernando Gonzalez fra Chile, lavede fejl.

Artiklens øverste billede
Det er første gang i syv år, at Lleyton Hewitt ryger ud af Australian Open i første runde. Foto: AP

Men lige lidt hjalp det. Trods en skade til chileneren og trods flere eksempler på, at Hewitt stadig er en af spillets største fightere, faldt bunden ud af australierens spil i det afgørende femte sæt. Kampens cifre blev: 5-7, 6-2, 6-2, 3-6, 6-3.

Det er første gang i syv år, at Lleyton Hewitt ryger ud af Australian Open i første runde. Han er i øjeblikket placeret som nummer 70 i verden efter en længere skadespause, og derfor var han ikke seedet i årets turnering.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Del artiklen