Syg Sinner trak sig fra stor finale mod Alcaraz
Jannik Sinner opgav ved 0-5 i første sæt at fuldføre finalen mod Carlos Alcaraz i Cincinnati.
Carlos Alcaraz lod sig mandag aften dansk tid notere for sin 22. titel på ATP Touren i sin karriere.
Men baggrunden var kedelig. Spanierens finale i Masters 1000-turneringen i Cincinnati varede således kun godt 20 minutter.
På den tid havde Alcaraz bragt sig foran 5-0 i første sæt mod verdensetteren Jannik Sinner, der virkede total tømt for kræfter og energi.
Italieneren fik sig en snak med den medicinske stab, men besluttede sig hurtigt for at sige stop, hvilket udløste et dybt og højlydt suk fra tribunerne.
Den uforløste storkamp var duellanterne sidste opvarmning inden US Open, der for singledelens vedkommende starter søndag.
Sinner er forsvarende vinder og kan med en ny triumf tage sin tredje grand slam-sejr i 2025 efter gevinster i Australien og Wimbledon.
Han var også i finalen i French Open, men tabte her til Alcaraz.