Holger Rune fandt aldrig sig selv, så nu må han finde en vej hjem fra US Open

NEW YORK

Holger Rune fik sig et chok inden US Open.

Vant til positiv omtale og stor anerkendelse af sin position som en af tennissportens ”næste store” måtte Holger Rune æde den fornedrelse af få sin første kamp placeret langt væk fra centrum og fra den meste opmærksomhed – helt ude i ydmyge omgivelser på Bane 5.

Ved at lufte sin indignation på de sociale medier og opfordre folk til at komme til kampen – hvis ellers de kunne hitte banen på det store anlæg - gjorde verdens nummer fire begivenheden til en omgang alternativ ”Find Holger”, men i sin premiere på årets sidste grand slam fik han sig et endnu større chok, da han aldrig fandt sig selv.

Eller rettere – på vej mod et nederlag på 3-6, 6-4, 3-6, 2-6 til Roberto Carballes Baena fandt han desværre den udgave, der nu har tabt seks opgør i træk hen over sommer. Uden en drastisk ændring i formen kommer han til at trimle ned ad verdensranglisten den næste tid, fordi han i så fald kommer til at tabe mange point efter stærke efterårsresultater i 2022.

Den matematiske bekymring må han dog parkere til senere, for netop nu er han ikke til at kende og skal derfor snart have ændret kurs. Ingen rytme, ingen intensitet, ingen stabilitet, og til gengæld en masse irritation over sig selv og sit spil.

For et år siden gennemlevede Holger Rune samme pine med seks nederlag i træk, men da var udgangspunktet et helt andet, og folkene omkring ham har virkelig en stor opgave i at få ham forklaret vigtigheden i at acceptere denne form for udsving og om nødvendigt æde lidt stilstand ved at skrue ned for træningsintensiteten, hvis den er med til at fastholde ham i de rygproblemer, der har påvirket ham længe.

Dermed var det måske trods alt meget godt, at Holger Rune spillede foran blot 1.148 tilskuere på en tætpakket arena, og ret beset kan arrangørernes beslutning sagtens forsvares.

For det første var eksempelvis kampene på de to største baner, Arthur Ashe og Louis Armstrong, befolket af enten topnavne eller lokale favoritter, som til alle grand slams bliver skubbet frem i køen af hensyn til underholdningsværdien for tilskuerne.

For det andet var Holger Rune blevet parret med Roberto Carballes Baena, der ikke vælter mange tennisfans omkuld. Spanieren er solid, sympatisk og helt uden andre evner end sin store tålmodighed i slagudvekslingerne, hvilket dog aldrig har bragt ham længere end til tredje runde i en grand slam – og det kun én gang i 22 forsøg.

Til Wimbledon havde Holger Rune da også vundet deres indbyrdes møde ganske problemfrit med 6-3, 7-6, 6-4, og forudsætningerne burde være endnu bedre hér. Dels har græsset aldrig været Holger Runes favoritunderlag, dels er det langsommere end hardcourt-underlaget i New York, så på papiret burde danskeren kunne sætte sig på sin modstander og simpelthen speedslå ham ud af opgøret.

Sådan gik det imidlertid ikke.

Holger Rune havde umådeligt svært ved at banke den rette længde i sine slag og nåede op på hele 12 uprovokerede fejl alene i første sæt. Den gave formåede outsideren at pakke ud med et brud til 4-2, og så tilpas utilfreds med sig selv og alle andre var Holger Rune, at han på et tidspunkt stak den ene tommelfinger i vejret og nikkede sarkastisk ud mod sin lejr for at signalere vrede over taktikken, opbakningen eller noget helt tredje.

Den egentlige grund kender naturligvis kun han, og Holger Rune var også alene i sine grublerier efter 38 minutter, da han havde smidt første sæt. Løsningen var umiddelbart at hive en ny tshirt på, men han havde nu også brug for et hamskifte på banen.

Hans præstation havde ingen ild, ingen retning, ingen »Hér-kommer-jeg« - måske som følge af rygproblemerne og den dårlige stime, hvor han nu havde tabt 10 af 11 sæt tællende fra og med Wimbledon-kvartfinalen mod Alcaraz.

Derfor var bruddet til 1-0 i begyndelsen af andet sæt selvfølgelig også uhyre vigtigt.

Der begyndte at komme blot en smule kant over opbygningen af duellerne og slagene, og så viste Roberto Carballes Baena sig helt som forventet alt andet end overmenneskelig op til forventningerne. Alligevel var han tæt på at ryste Holger Rune ved at udligne til 1-1, hvilket fik favoritten til opgivende at smadre en bold i nettet.

Han fik dog hurtigt genvundet den lille fordel, måtte afværge tre breakbolde for at kunne komme på 4-3 og vandt kort efter sættet.

Dog langt fra et vendepunkt, da fortsættelsen netop blev en fortsættelse i slappe slag, opgivende attitude og en enkelt behandling af venstre baglår. Den slags tilladte pauser snupper trængte spillere af og til for at bryde både egen og modstanderens rytme, men hér hjalp det ikke.

Godt nok gik Holger Rune fra 1-4 til 4-4, men smed så de næste otte point i træk til 4-6 i tredje sæt, inden han uden det mindste sværdslag stemplede ud og meget sigende kylede en række forbandelser mod sin lejr efter sidste bold.