Fortsæt til indhold
Tennis

Holger Rune: »Det er lidt uprofessionelt

Holger Rune mener at have fået bugt med sine rygproblemer, men verdens nummer fire føler sig ringeagtet af US Open-arrangørerne.

NEW YORK

For to uger siden var dette opslag at finde på de sociale medier:

»Holger Rune kravler fra #6 til #5 i dag – hans top 5-debut – og bliver den kun anden mand født i 2000’erne til nogensinde at være kommet i top 5, efter Alcaraz.«

Forrige lørdag fulgte så denne besked:

»På mandag bliver Holger Rune den 10. yngste spiller til at blive nummer 4 i verden, foran Lleyton Hewitt og kun en plads bag Novak Djokovic.«

Altså har den 20-årige dansker oplevet et par milepæle på det seneste, men den omstændighed har åbenbart ikke gjort indtryk på arrangørerne af US Open.