Wozniacki var tilbage på banen – uden farmand og uden planer om et egentligt comeback
Caroline Wozniacki skal spille opvisningskampe ved French Open og besøgte søndag anlægget for at træne.
PARIS
Holger Rune er seriøs, når han er i arbejdstøjet.
En træningssession er minutiøst opbygget, og få har så mange omkring sig til at sikre det maksimale udbytte af indsatsen.
Søndag lod han sig alligevel velvilligt forstyrre under opvarmningen, da et kendt ansigt pludselig dukkede op for at hilse og udveksle en krammer – for første gang siden karrierestoppet i januar 2020 var Caroline Wozniacki nemlig tilbage på et grand slam-anlæg for at spille.