Clara Tauson udraderede tidligere topspiller i Frankrig

Clara Tauson er hoppet et niveau op på turneringsstigen i denne uge, hvor hun tirsdag bankede Sabine Lisicki.

Artiklens øverste billede
Clara Tauson var overlegen i kampen mod Sabine Lisicki, der tidligere har været nummer 12 i verden. Arkivfoto: Alastair Grant/Ritzau Scanpix

Der var vendt op og ned på alt, da Clara Tauson tirsdag trådte ind i WTA 125-turneringen Open de Angers og smadrede den tidligere topspiller Sabine Lisicki med 6-1, 6-1.

I sidste uge spillede det danske tennistalent højt oppe i de italienske alper i en stemningsforladt og tom hal uden boldpiger- og drenge og med et minimalt antal linjedommere.

Tirsdag var der både lysshow, øredøvende musik, tilskuere, linjedommere og løbestærke boldbørn på plads i hallen i den franske by.

Modstanden var også opjusteret - i hvert fald hvis man ser på meritter. Da Sabine Lisicki var på toppen af sin karriere, var hun helt oppe som nummer 12 i verden og nåede Wimbledon-finalen i 2013.

Siden er det - især på grund af skader - gået ned ad bakke. I 2020 løb hun eksempelvis ind i en alvorlig knæskade, der betød, at hun i 2021 ikke spillede en eneste tenniskamp.

Hun gjorde comeback tidligere i år og er placeret som nummer 352 i verden.

Clara Tauson er selv placeret som nummer 132 i verden efter et svært år med tilbagevendende rygproblemer, og hun havde meget få problemer mod Lisicki.

Allerede i tyskerens første serveparti var Tauson lige ved at slå sig til et servegennembrud, men Lisicki afværgede. Men så var det også slut.

Sabine Lisicki lavede et utal af fejl, særligt i sit servespil, og Clara Tauson vandt i ganske overlegen stil resten af sættets partier.

Undervejs i kampen var Clara Tauson truet af i alt fire breakbolde, men dem håndterede hun i alle tilfælde positivt.

Det skete blandt andet ved stillingen 3-1 i andet sæt, hvor Sabine Lisicki tvang Clara Tauson til at holde koncentrationen oppe i et langt, langt parti, som danskeren til sidst vandt.

Derfra kørte Clara Tauson sejren overlegent i garagen.

/ritzau/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.