Holger Rune slog italiener i Montreal

Mandag rykkede Holger Rune op på verdensranglisten, og natten til onsdag sejrede han over Fabio Fognini.

Artiklens øverste billede
Holger Rune har fået gang i sit spil igen. Foto: Minas Panagiotakis/Getty Images/AFP

Selv om Holger Rune på det seneste har kæmpet med at finde sit bedste spil, ser det ud til, at tingene nu er begyndt at flaske sig for den 19-årige danske tennisspiller.

I første runde af ATP-turneringen National Bank Open i Montreal i Canada slog han natten til onsdag dansk tid italienske Fabio Fognini 6-3, 7-5.

Den 35-årige italiener ligger nummer 60 på verdensranglisten.

Rune brød Fognini i begyndelsen af første sæt og kom foran 3-0, og den føring smed han ikke.

Fognini spillede sig frem til fire breakbolde, da Rune skulle serve sættet hjem foran 5-3. Danskeren afværgede dem alle og udnyttede sin anden sætbold.

Det blev endnu tættere i andet sæt, hvor Fognini pressede Rune til at spille sit bedste tennis.

Italieneren lavede dog for mange fejl, og Rune bevarede overblikket, tog sine pauser og brød på et perfekt tidspunkt til en 6-5-føring.

Fognini var i glimt ved at vågne op og vise noget af sit repertoire, men det kom for sent, og Rune fik med stabilt spil lukket kampen.

I næste runde skal Rune møde spanieren Pablo Carreño Busta, der er nummer 23 i verden.

Sejren kommer, blot halvandet døgn efter at Rune mandag rykkede op som nummer 26 på verdensranglisten.

Det er hans bedste placering nogensinde og også den bedste placering for en dansker i herresingle nogensinde.

Fremgangen kommer blandt andet som følge af, at Holger Rune nåede frem til tredje runde i en ATP-turnering i Washington i sidste uge.

Rune sad over i første runde og vandt sin kamp i anden runde, før han blev ekspederet ud af turneringen.

Den ene sejr i Washington var teenagerens første, siden han røg ud af French Open-kvartfinalen for over to måneder siden.

Både Nick Kyrgios og Cameron Norrie spillede sig ligeledes videre til anden runde af National Bank Open.

Australske Kyrgios slog argentinske Sebastián Báez 6-4, 6-4, mens britiske Norrie slog Brandon Nakashima fra USA med enslydende cifre.

Til gengæld tabte den tredobbelte turneringsvinder Andy Murray til amerikanske Taylor Fritz 1-6, 3-6.

Murray fra Skotland har tidligere vundet National Bank Open i 2009, 2010 og 2015.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.