»Tauson burde have droppet Wimbledon«

Efter en længere skadespause har teenageren valgt at stille op i sæsonens tredje Grand Slam.

Artiklens øverste billede
Clara Tauson skal i første runde af Wimbledon møde Mai Hontama. Arkivfoto: Hamish Blair/AP

Michael Mortensen forstår udmærket fristelsen.

Som tidligere topspiller og træner ved den nuværende tenniskommentator for Discovery, hvor svært det er at bevare tålmodigheden i en skadespause, men alligevel er han bekymret over Clara Tausons beslutning om at deltage i Wimbledon efter at have været ukampdygtig siden april grundet problemer med ryggen.

»På græsset er netop ryggen enormt belastet, så hun kommer i værste fald til at forværre sin skade. Tauson burde have droppet Wimbledon. Det bedste ville være at koncentrere sig om at blive 100 pct. klar rent fysisk og så stille op i turneringer, når de skal til at spille på hardcourt,« mener Michael Mortensen.

»Samtidig kan jeg sagtens se det fra hendes side. Hun vil så gerne teste ryggen i en kampsituation og vil så gerne spille og udvikle sig. Man får jo også over 400.000 kr. for at være med i første runde af Wimbledon, men man kan bare ikke forcere den slags, og det kan koste på den lange bane, hvis man kommer for tidligt i gang.«

En lumsk omgang

Nu stiller Clara Tauson altså op og har fået en lodtrækning, som på papiret var en gave, men som i virkeligheden var lumsk. Første modstander er Mai Hontama, der som nummer 138 i verden måtte gennem kvalifikationen for at nå hovedturneringen.

»Umiddelbart er det jo et udtryk for, at hun ikke er så god som Clara, der ligger nummer 54, men ved at spille tre kvalifikationskampe er Hontama til gengæld blevet helt fortrolig med græsset. Det er en kæmpe fordel, så jeg vil næsten kalde det en umulig opgave for Clara, når nu hun har været skadet og kun har fået ganske få timers træning på græs.«

Helt til det sidste har Tauson-lejren da også været i tvivl om, hvorvidt det blev til afbud eller fremmøde i det sydvestlige London, hvilket afspejler sig i udmeldingen per sms fra Søren Tauson, Clara Tausons far og manager:

»Clara har det godt, og hun har valgt at spille. Hun er som bekendt lige vendt tilbage efter længere tids skadespause, så vi tager det point for point.«

Jagter første sejr

Det samme gør sig gældende for Holger Rune, der efter en stærk periode på grus har haft svært ved at omstille sig til det hurtigere græsunderlag og derfor har måttet notere sig to nederlag og ingen sejre i opvarmningsturneringerne. I sin første Wimbledon-kamp skal Holger Rune møde amerikanske Marcos Giron, der har haft nogenlunde samme optakt.

»Det bliver en meget lige kamp. I sin seneste kamp spillede Holger faktisk rigtig god græstennis, for han bevægede sig langt ind i banen og forsøgte at tage initiativet,« påpeger Michael Mortensen.

Sådan vinder Rune og Tauson


Her er vejen til Wimbledon-titlen for Holger Rune og Clara Tauson, hvis ellers modstanderne lever op til deres placering på verdensranglisten (noteret i parentes)

Clara Tauson

1R: Mai Hontama, Japan (138)

2R: Kaia Kanepi, Estland (39)

3R: Ons Jabeur, Tunesien (3)

4R: Angelique Kerber, Tyskland (18)

Kvart: Danielle Collins, USA (8)

Semi: Anett Kontaveit, Estland (2)

Finale: Iga Swiatek, Polen (1)

Holger Rune

1R: Marcos Giron, USA (67)

2R: Pedro Martinez, Spanien (49)

3R: Taylor Fritz, USA (14)

4R: Felix Auger-Aliassime, Frankrig (9)

Kvart: Rafael Nadal, Spanien (4)

Semi: Stefanos Tsitsipas, Grækenland (6)

Finale: Novak Djokovic, Serbien (3)

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.