Verdensetter brager sammen med amerikansk teenager i finale

For anden gang i karrieren skal polske Iga Swiatek forsøge at vinde finalen i tennisturneringen French Open.

Iga Swiatek lever indtil videre op til sin status som topseedet i French Open.

Den polske verdensetter smadrede torsdag russiske Darja Kasatkina 6-2, 6-1 på en time og fire minutter og drønede i finalen.

Her står tennisstjernen lørdag over for amerikanske Coco Gauff, som i den anden semifinale sendte italienske Martina Trevisan ud i to sæt.

Historien om Swiateks vilde stime bliver samtidig ved med at få tilføjet nye kapitler. Sejren torsdag i Paris var hendes 34. i træk. Hun har ikke tabt siden midten af februar.

Swiatek vandt French Open i 2020, hvor hun fik sit store gennembrud, og hun ligner også et oplagt bud på en vinder i år.

Kasatkina var ikke nogen stor mundfuld for Swiatek, der overtog førstepladsen på verdensranglisten, kort efter at Ashleigh Barty i marts stoppede karrieren.

Russeren havde store problemer med at holde serv og blev allerede brudt i sit første serveparti.

Gennem kampen vandt hun færre end halvdelen af pointene i egen serv og tillod samtidig Swiatek at tilspille sig ti breakbolde.

Fem af dem blev udnyttet, og da Swiatek samtidig skar gevaldigt ned på antallet af uprovokerede fejl sammenlignet med kvartfinalesejren over Jessica Pegula, var sejren aldrig i fare.

Den topseedede favorit bragte sig med to servegennembrud foran 5-2 og udnyttede første chance til at lukke første sæt.

Kasatkina var helt væk i andet sæt, hvor hun blot leverede et enkelt vinderslag, mens Swiatek brød to gange og cruisede i finalen.

Coco Gauff bragede ind på scenen i en alder af blot 15 år i 2019, men nu er hun for første gang i karrieren klar til en grand slam-finale.

Trevisan var til tider en besværlig modstander for Gauff, der brugte tre kvarter på at vinde første sæt. Spillerne brød hinanden på skift, men Gauff var bedst på de afgørende bolde.

Et langt og afgørende parti sendte den 18-årige spiller fra USA foran 3-1 i andet sæt, og herfra styrede hun direkte i finalen.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.