- For abonnenter
Teenageren, der er bedre end Holger Rune
En 19-årig spanier er udpeget som ham, der endelig kan overhale veteranerne i verdenstoppen.
Paris
Nogle er kede af øgenavne, mens andre omfavner dem. I dette tilfælde er det nærmest efter eget ønske.
»Vamos Carlitos,« råbte en spansk tilskuer onsdag eftermiddag ned imod Carlos Alcaraz, der løb rundt på gruset og kæmpede imod sin landsmand Albert Ramos-Vinolas.
Carlitos kan oversættes til Lille Carlos.
Carlos Alcaraz, der er det varmeste navn i herretennis lige nu, foretrækker juniorudgaven af sit fornavn, fordi han synes ”Carlos” lyder for voksent. Han vil bare gerne være en dreng, der render rundt og spiller for sjov.
Men han kan ikke længere gå under radaren. Den mulighed forsvandt endegyldigt, da han for et par uger siden vandt Madrid Open, og undervejs slog Rafael Nadal, dagen efter Novak Djokovic og til sidst Alexander Zverev i finalen.