Holger Rune knækkede franskmand i Lyon

Holger Rune er videre til anden runde i Lyon efter en tæt kamp mod franske Arthur Rinderknech.

Artiklens øverste billede
Holger Rune skal forsøge at vinde sin anden turneringen på herrernes ATP-tour. Arkivfoto: Sven Hoppe/picture-alliance/dpa/AP Images

Holger Rune er videre til anden runde i ATP-turneringen i Lyon, der blev skudt i gang søndag.

Den 19-årige dansker slog i første runde Arthur Rinderknech med 7-6, 7-6 efter to timers spil.

En stærk serv og god tænding hjalp teenageren til sejr over den 26-årige franskmand, der er nummer 63 i verden. Holger Rune er nummer 42.

I anden runde skal Rune op mod endnu en franskmand. 33-årige Adrian Mannarino slog således overraskende den sjetteseedede russer Aslan Karatsev i to sæt søndag. Mannarino er nummer 71 i verden.

Med en forholdsvis stærk vind som faktor blev første sæt mellem Rune og Kinderknech en ujævn omgang, hvor begge spillere startede stærkt ud i egen serv for siden at blive brudt en gang hver.

Hverken Rune eller franskmanden fandt for alvor en stabil rytme, men en tydeligt tændt Rune, der fik en advarsel for at smide med sin ketsjer, tilspillede sig trods alt en del breakbolde.

Desværre for ham afværgede Rinderknech seks af slagsen spredt ud på tre partier, og sættet blev i stedet afgjort i et tiebreak. Her blev en fransk bold i nettet og meget stærke danske server afgørende, og Rune vandt tiebreaken 7-4.

Andet sæt endte på samme måde som første, men det var i højere grad en opvisning i stærke server. Der var således ingen breakbolde, inden Rune i tiebreaket var skarpest og udnyttede sin første matchbold.

Sejren var en klar oprejsning for Rune, som for en uge siden tabte til bolivianeren Hugo Dellien i kvalifikationen til Italian Open - kort efter at Rune havde vundet sin første ATP-turnering.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.