Turneringssejr har sendt Rune 12 pladser op ad ranglisten

Holger Rune er nu nummer 79 på verdensranglisten. Det er hans hidtil bedste placering.

Artiklens øverste billede
Holger Rune er inde i en god stime. Tirsdag tager han hul på Masters-turneringen i Monte Carlo. Arkivfoto: Jayne Kamin-Oncea/Ritzau Scanpix

Holger Rune gjorde klogt i at hoppe ned på næstøverste hylde i sidste uge.

Den danske tennisspiller vandt Challenger-turneringen i Sanremo, tankede selvtillid og kan nu glæde sig over sin hidtil bedste placering på verdensranglisten.

På mandagens opdaterede rangliste ligger 18-årige Rune nummer 79 og er dermed sprunget 12 placeringer op sammenlignet med sidste uge.

Teenageren havde en begivenhedsrig weekend. Lørdag besejrede han Francesco Passaro i finalen i Sanremo, før han senere samme dag tog hul på kvalifikationen til Masters-turneringen i Monte Carlo.

Også her lykkedes det danskeren at hente en sejr, og han viste ingen tegn på tunge stænger, da han søndag fulgte op med at slå Maxime Cressy fra USA.

Sejren sikrede ham en plads i hovedturneringen i grusturneringen, og Rune spiller tirsdag første kamp mod russiske Aslan Karatsev, der er nummer 30 i verden.

Runes sejr i Italien var hans første turneringstriumf i 2022. Gennem sin spæde karriere har han vundet fem Challenger-turneringer, mens han fortsat har sin første titel på øverste niveau til gode.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.