Polak slog Osaka og tog tredje store triumf i træk

Iga Swiatek vandt Miami Open ved at slå Naomi Osaka og har nu sejret i tre WTA 1000-turneringer i træk.

Artiklens øverste billede
Indskiftede Serge Gnabry sendte Bayern München på sejrskurs med sin scoring til 2-1. Foto: Heiko Becker/Reuters

Iga Swiatek er ustoppelig for tiden.

Lørdag vandt den polske tennisprofil Miami Open. Det skete, da hun i finalen slog Naomi Osaka i to sæt med cifrene 6-4, 6-0.

20-årige Swiatek kom dermed op på 17 sejre i træk. Det har ført til, at hun har vundet tre WTA 1000-turneringer - der er blandt årets største - i træk. Først sejrede hun i Qatar Open, så i den prestigefyldte turnering i Indian Wells og nu altså Miami Open.

Polakken, der aktuelt er nummer to på verdensranglisten, kan med rette kalde sig dronningen af international kvindetennis lige nu. På mandag rykker hun således op på verdensranglistens førsteplads takket være Ashleigh Bartys uventede karrierestop for nylig.

Naomi Osaka lader til at være på vej tilbage til tennistoppen efter et turbulent 2021, hvor japaneren tog en pause fra sporten. Det, kombineret med en række sløje resultater, har ført til, at hun er røget helt ned på verdensranglistens 77.-plads.

Mandag tager hun dog et pænt hop op til 36.-pladsen, hvilket er to pladser foran danske Clara Tausons nye placering.

Iga Swiatek fik en afgørende fordel i første sæt mod Naomi Osaka, da hun i japanerens tredje serveparti brød til 3-2. Derfra holdt polakken sit udlæg.

I andet sæt ryddede Swiatek bordet. Osaka startede ganske vist med serven, men japaneren blev tromlet af Swiatek, der var ligeglad med, hvem der lagde ud. Osaka fik ikke et ben til jorden.

Søndag spiller herrerne finale ved Miami Open. Her møder to unge profiler hinanden, når den 23-årige nordmand Casper Ruud tørner sammen med det 18-årige spanske stortalent Carlos Alcaraz. Finalen går i gang klokken 19.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.