Tausons overkvinde kæmpede sig videre i Australian Open

28-årige Danielle Collins er klar til kvartfinalerne i Australian Open efter nyt udmarvende opgør i Melbourne.

Artiklens øverste billede
Danielle Collins viste på ny flot fight ved Australian Open, da hun spillede sig videre til kvartfinalerne mod belgiske Elise Mertens. Foto: Paul Crock/Ritzau Scanpix

Den 28-årige amerikaner Danielle Collins er videre til kvartfinalen i Australian Open, efter at hun natten til mandag dansk tid besejrede belgiske Elise Mertens i tre sæt med cifrene 4-6, 6-4, 6-4 i fjerde runde.

I et udmarvende opgør på to timer og 53 minutter bragte den 27.-seedede amerikaner sig i sejrsposition med en byge af store slag, da Mertens i tredje sæt servede for at holde sig inde i kampen.

Den 19.-seedede belgier lykkedes i første omgang med at afværge to matchbolde, men på den tredje matchbold løb hun tør for kræfter og forærede Danielle Collins sejren ved at lave en dobbeltfejl.

Det er anden kamp i træk, at Danielle Collins vinder et langt opgør efter at have tabt første sæt.

Præcis det samme skete i tredje runde, da hun sendte danske Clara Tauson ud af grand slam-turneringen efter mere end to og en halv times tennis.

Amerikaneren skal nu forsøge at samle kræfter, inden hun skal kæmpe mod Alizé Cornet om en plads i semifinalen.

Useedede Cornet vandt over rumænske Simona Halep, der var seedet som nummer 14, med cifrene 6-4, 3-6, 6-4.

28-årige Collins nåede i 2019 semifinalen i Australian Open i Melbourne i kvindernes singlerække. Amerikaneren ligger nummer 30 på verdensranglisten.

Senere mandag var der en overraskelse, da den andenseedede hviderusser, Aryna Sabalenka, tabte til estiske Kaia Kanepi med cifrene 7-5, 2-6, 6-7.

Undervejs missede Kanepi fire matchbolde ved stillingen 5-4 i tredje sæt. Sabalenka kæmpede sig flot tilbage, men kunne ikke gå hele vejen.

Kanepi vandt 10-7 i den afgørende tiebreak og skal nu møde syvendeseedede Iga Swiatek fra Polen. Swiatek besejrede Sorana Cirstea i tre sæt.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.