Sensationel US Open-vinder fortsætter grand slam-stime

Emma Raducanu slog Sloane Stephens i Australian Open, mens Aryna Sabalenka fik styr på serven og vandt.

Artiklens øverste billede
Emma Raducanu vandt i tre sæt over Sloane Stephens i opgøret mellem de to US Open-vindere. Foto: James Gourley/Reuters

Den 19-årige forsvarende US Open-mester, Emma Raducanu, fortsætter de gode takter i grand slam-regi.

Tirsdag vandt Australian Open-debutanten sin kamp i første runde mod US Open-vinderen fra 2017, Sloane Stephens, med cifrene 6-0, 2-6, 6-1.

Bortset fra et udfald i andet sæt spillede Raducanu, der vandt US Open som kvalifikationsspiller, blændende og sendte et klart signal til konkurrenterne i turneringen.

- Jeg er virkelig glad for at komme videre mod en stor mester som hende. Det var en hård første runde-kamp, og jeg måtte arbejde hårdt for alle point, så jeg er meget tilfreds.

- Vi gav begge alt. Det var en kamp med høj kvalitet med gode dueller, siger Raducanu på det efterfølgende pressemøde.

Også den andenseedede, Aryna Sabalenka, er videre til anden runde efter sejr på 5-7, 6-3, 6-2 over australieren Storm Sanders.

Sabalenka fik en skidt optakt til turneringen, da hun i implementeringen af en ny serv helt mistede sin evne til at sætte bolden i gang, men hun fik styr på serven før tirsdagens kamp, selv om hun var længe om at få kontrol over kampen.

Op til turneringen fik hun hjælp af den tidligere kanonserver Mark Philippoussis.

- Efter sæsonens første kampe var jeg virkelig bekymret, og jeg snakkede med Philippoussis, fortæller Sabalenka og fortsætter:

- Han var i Adelaide, og efter min anden kamp skrev han, ”bare lad være med at tænke så meget over serven. Hvis du har tid, kan vi tage på banen, og jeg kan hjælpe dig”.

- Vi tog på banen klokken 21 om aftenen, og vi servede en masse, og han gav mig nogle råd til, hvad jeg skulle fokusere på. Min træner var der også, og vi havde en god snak. Jeg er meget taknemmelig, for det hjalp mig meget i dag.

Også den tredjeseedede spanier, Garbiñe Muguruza, er videre efter en sejr i to sæt.

Hos herrerne er den fjerdeseedede græker, Stefanos Tsitsipas, videre efter en sejr i tre sæt over svenske Mikael Ymer. Også den australske publikumsmagnet Nick Kyrgios sejrede i tre sæt.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.