Clara Tauson skal op mod Anett Kontaveit i anden runde af Australian Open

Efter sejr i sin seniordebut ved Australian Open skal den danske teenager nu op mod en formstærk ester.

Artiklens øverste billede
Med en aggressiv og chancebetonet spillestil holder Anett Kontaveit sjældent noget tilbage, når den mindste åbning viser sig. Foto: Reuters

Meget passende, at Anett Kontaveit blandt sine mange triumfer i 2021 vandt Transylvania Open.

Efter en anonym tilværelse markerede esteren sig pludselig som den mest blodtørstige på tenniskvindernes WTA Tour ved at snuppe hele fire titler på blot to måneder og ende med flest sejre på hardcourt-underlaget af alle spillere i den forgangne sæson.

Medgangen har skubbet den 26-årige ester op som nummer syv på verdensranglisten og er altså en diametral modsætning til hendes hidtidige karriere, hvilket tydeligt kan aflæses på banen ifølge Michael Mortensen, kommentator for Eurosport.

»Mange af de unge spillere bliver tit kritiseret for at virke forkælede og lette at ryste i modgang, men sådan er Kontaveit ikke. Hun har en enestående attitude og udstråler en kæmpe spilleglæde, fordi hun er slået igennem så sent. Hun har knoklet, hun har prøvet det hårde ved at spille i de små turneringer, så hun føler sig privilegeret over at være med helt fremme.«

Tauson sneg sig videre

Den glæde skal Clara Tauson nu forsøge at spolere, når de to torsdag står over for hinanden i anden runde af Australian Open. Tre år efter at have vundet juniorrækken fik teenageren sin seniordebut i årets første grand slam og avancerede relativt ubesværet med 6-3, 6-4 over Astra Sharma.

Selve de fem kvarters slagudveksling blev en rodet og lidt køn affære med fejl og udsving på begge sider af nettet, men Clara Tauson var yderst tilfreds med overhovedet at avancere, da en mindre lårskade havde spoleret den sidste forberedelse. Placeret som nummer 39 i verden var hun favorit mod australieren og var da også hele vejen igennem forholdsvist upresset.

Et lige første sæt fandt sin afgørelse, da Tauson brød til 5-3, og efter at have formøblet en føring på 2-0 og endda været tæt på at blive brudt til 2-3 i andet sæt fik danskeren lukket og slukket til den yderst fortjente sejr.

Kontaveit skal rystes

Mod Kontaveit skal Tauson dog dels have mere gang i serven, dels have udryddet de alt for mange uprovokerede fejl.

»Jeg vil vurdere Claras chancer til 45-55 Hun har bestemt en mulighed, men det kræver stort mod og stor præcision. Clara skal turde og kunne spille hurtigere og hele tiden være dikterende, for ellers får Kontaveit mulighed for at sætte sine tunge slag ind. Kontaveit skal flyttes rundt og skubbes ud af sin komfortzone,« vurderer Michael Mortensen.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.