Overblik: Sådan endte det for Djokovic i Australien

Novak Djokovic fik ikke lov til at deltage i Australian Open, og verdensetteren blev sendt ud af landet.

Artiklens øverste billede
Novak Djokovic blev smidt ud af Australien, efter at den australske immigrationsminister besluttede at annullere hans visum. Foto: Loren Elliott/Reuters

Der bliver fortsat skrevet linjer i sagaen om den serbiske tennisstjerne Novak Djokovics rejse til og fra Australien. Her følger et overblik over sagen.

4. januar:

Efter længere tids mystik om Novak Djokovics vaccinationsstatus og deltagelse i Australian Open annoncerer serberen, at han har fået en lægelig dispensation til at rejse ind i Australien, hvor man skal være vaccineret eller kunne dokumentere en årsag til ikke at være vaccineret for at få visum.

Han rejser afsted for at forsvare sin Australian Open-titel.

5. januar:

En række australske sportsudøvere, læger og journalister udtrykker vrede over, at Djokovic får lov til at stille op ved Australian Open.

5./6. januar:

Djokovic lander i Australien, men bliver stoppet af grænsepolitiet. I flere timer sidder han isoleret i et rum i lufthavnen i Melbourne og bliver forhørt af myndighederne.

Senere bekræfter regeringen i Australien, at den har annulleret det visum, Djokovic er rejst ind i landet på, fordi serberen ikke har været i stand til at bevise, at han er berettiget til en medicinsk dispensation.

”Regler er regler”, siger Australiens premierminister, Scott Morrison.

Djokovic bliver fragtet til et karantænehotel, mens hans advokater forsøger at få omstødt myndighedernes beslutning.

8. januar:

I retsdokumenter fremlagt af Djokovics advokater kommer det frem, at serberen har fået en medicinsk dispensation på grund af en positiv coronatest 16. december.

Det kommer derefter frem, at Djokovic deltog i et arrangement i Beograd den 17. december - dagen efter den positive coronatest - og at han 18. december deltog i et interview med en journalist fra L’Equipe.

10. januar:

Ved et retsmøde i Melbourne giver en dommer Djokovic medhold i, at han skal have lov til at opholde sig i Melbourne. Dommeren beordrer Djokovic løsladt fra karantænehotellet inden for en halv time.

Djokovic går direkte på tennisbanen og træner for første gang samme dag.

11./12. januar:

Det kommer frem, at de australske myndigheder undersøger en uoverensstemmelse i Djokovics indrejseerklæring. Serberen har svaret nej til at have været ude at rejse i en periode på 14 dage før sin ankomst til Australien, men det passer ikke.

Det erkender serberen senere. Han fortæller, at hans agent begik en menneskelig fejl, da indrejseerklæringen blev udfyldt.

Samtidig erkender Djokovic, at han 18. december deltog i et interview med en journalist fra L’Equipe, selv om han godt vidste, at han var smittet med coronavirus. Det var en fejlvurdering, siger han.

13. januar:

Lodtrækningen til Australian Open bliver forsinket 75 minutter, men Djokovic er med og får som topseedet sat navn på sin modstander i første runde - landsmanden Miomir Kecmanovic.

14. januar:

Australiens immigrationsminister, Alex Hawke, beslutter at annullere Djokovics visum for anden gang og smide ham ud af Australien. Djokovics advokater appellerer afgørelsen og kræver hastebehandling af sagen.

15. januar:

Djokovic er tilbageholdt, mens appellen behandles. Han møder op til en høring ved en føderal domstol, som indkalder til ny høring dagen efter.

16. januar:

Den endelige afgørelse falder, og beslutningen om at inddrage Djokovics visum stadfæstes af tre dommere. Dermed får han ikke lov til at stille op i Australian Open og skal forlade landet. Djokovic respekterer dommen, men er skuffet. Han siger, at han skal bruge tid til at komme sig.

17. januar:

Australiens premierminister, Scott Morrison, åbner en dør på klem for, at Djokovic kan deltage i Australian Open næste år på trods af, at serberen ikke må rejse ind i Australien i tre år som følge af et inddraget indrejsevisum. Djokovic meldes nogenlunde samtidig landet i Dubai.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.