Australien åbner for Djokovic-deltagelse i Melbourne i 2023

Novak Djokovic har fået inddraget sit indrejsevisum og må efter reglerne ikke rejse ind i Australien i tre år.

Artiklens øverste billede
Den serbiske tennisspiller Novak Djokovic deltager ikke i dette års Australian Open, efter at hans indrejsevisum blev inddraget. - Foto: Loren Elliott/Reuters/Ritzau Scanpix/Reuters

Den australske premierminister, Scott Morrison, holder døren på klem for, at tennisstjernen Novak Djokovic kan deltage i næste års Australian Open.

Det siger han til radiostationen 2GB mandag lokal tid.

Det er på trods af, at Djokovic ikke må rejse ind i Australien i tre år som følge af, at serberens indrejsevisum søndag blev inddraget.

Således valgte tre dommere at stadfæste immigrationsminister Alex Hawkes beslutning om at inddrage visummet.

I henhold til immigrationsloven kan Djokovic ikke få et andet visum i tre år, medmindre Australiens immigrationsminister accepterer, at der er tungtvejende eller medmenneskelige grunde.

- Jeg kommer ikke til at forbehandle noget af det eller sige noget, der ikke ville gøre det muligt for ministeren at træffe de forskellige beslutninger, han er nødt til at foretage, siger Morrison.

- Det går over en treårig periode, men der er mulighed for at vende tilbage under de rette omstændigheder. Og det vil blive taget i betragtning på det tidspunkt.

Verdensetteren har forladt landet og er landet i Dubai. Han respekterer afgørelsen, men er samtidig ekstremt skuffet over denne, fortalte han søndag.

- Jeg har det dårligt med, at fokus i de seneste uger har drejet sig om mig. Jeg håber, at vi alle nu kan fokusere på spillet og turneringen, som jeg elsker, sagde han i en udtalelse, inden han fløj ud af Melbourne, hvor Australian Open afholdes.

Novak Djokovic ankom til Australien for næsten to uger siden, efter at han havde fået medicinsk dispensation til at opholde sig i landet. Alligevel blev han nægtet indrejse i lufthavnen og sendt på et karantænehotel.

Herefter begyndte halvanden uges juridisk kamp for at få lov til at blive i landet.

En dommer gav undervejs serberen ret til at opholde sig i Australien, inden immigrationsministeren gik ind i sagen.

Australian Open er gået i gang mandag og varer indtil 30. januar.

/ritzau/Reuters

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.