Djokovic rykker inden for to sejre af historisk triumf

Med en sejr i fire sæt over Matteo Berrettini er Novak Djokovic klar til semifinalerne ved US Open.

Artiklens øverste billede
Novak Djokovic takker de højere magter efter sin kvartfinalesejr over italieneren Matteo Berrettini ved US Open. Foto: Frank Franklin Ii/Ritzau Scanpix

Den serbiske tennisstjerne Novak Djokovic er klar til semifinalerne ved US Open efter en sejr på 5-7, 6-2, 6-2 og 6-3 over den sjetteseedede italiener Matteo Berrettini.

Berrettini vandt et tæt første sæt, men derefter satte Djokovic sig tungt på de næste tre sæt, hvor han spillede nærmest fejlfrit.

Dermed er den serbiske verdensetter blot to sejre fra en historisk triumf.

Serberen har allerede vundet årets første tre grand slam-turneringer - Australian Open, French Open og Wimbledon - og han kan fuldende tennissportens Grand Slam.

Han vil i så fald være den første mandlige tennisspiller i 52 år, som vinder alle fire grand slam-titler i samme sæson.

Steffi Graf præsterede det hos kvinderne i 1988 som den seneste.

Samtidig vil Djokovic nå op på 21 grand slam-titler i karrieren og overgå Roger Federer og Rafael Nadal, som har 20 hver.

Pladsen i historiebøgerne har verdensetteren dog slet ikke i tankerne, lod han forstå i interviewet på banen efter kvartfinalesejren.

- Jeg fokuserer kun på den næste kamp. Spørg mig ikke om historien. Jeg tænker kun på den næste kamp. Ét skridt ad gangen, lyder det fra serberen.

Først skal Djokovic da også lige nedkæmpe den olympiske mester, fjerdeseedede Alexander Zverev i semifinalen. Den måske sværeste modstander for tiden.

Den 24-årige tysker har vundet 16 kampe i streg med sejren ved OL og den efterfølgende triumf i ATP-turneringen i Cincinnati.

- Han er i enestående form, siger Djokovic om sin kommende modstander.

- Han er en af de bedste i verden lige nu, og jeg er virkelig opsat. Jo større udfordringen er, jo større er det at klare den.

Serberen fører 6-3 i indbyrdes møder, men Zverev er den seneste til at besejre Djokovic, som skete i semifinalen ved OL i Tokyo.

- Han er verdens bedste spiller, og han er meget svær at besejre. Men jeg var den første til at besejre ham i en stor kamp i år. Det giver noget selvtillid, lød det fra Zverev efter sin kvartfinalesejr.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.