Hos kvinderne råber man hurra for den lille forskel

New York

Det kan dårligt betegnes som en sejrsdans.

Kropsbevægelserne var så spøjse, at man skulle tro, at Andrea Petkovic havde fået en ål ned i tenniskjolen, men de ukoordinerede spjæt var faktisk tegn på glæde. Med torsdagens 6-4, 6-4 over sjetteseedede Petra Kvitova var tyskeren videre til tredje runde i US Open for første gang siden 2015 og var med sejren over en titelkandidat faktisk forvandlet til det selvsamme.

Petkovic vinder med største sandsynlighed ikke årets sidste grand slam, men hendes opstigen til mulig trofæholder udstiller skellet mellem kvindetennis og herretennis.

I førstnævnte er jævnbyrdigheden så stor, at sæsonen meget vel kan ende med fire forskellige vindere af de fire grand slams ganske som i 2017 og 2018 - et hattrick aldrig set før.

I sidstnævnte taber seedede spillere også af og til overraskende tidligt, men deres banemænd slår sig senere enten på Federer, Djokovic eller Nadal, der har delt de seneste 11 grand slams mellem sig og har vundet 54 af 65 siden Federers første tilbage i Wimbledon 2003. En statistik, der har sat sig i hovedet på Stefanos Tsitsipas.

Den 21-årige græker indledte ellers sæsonen med at nå semifinalen i Australian Open og blev udpeget til det næste store, men selv var han mest optaget af at undgå en gentagelse af et svingende 2018. Til Wimbledon smadrede Stefanos Tsitsipas imidlertid en ketsjer til træning i ren frustration og røg dagen efter ud af første runde, men ville ikke høre tale om, at tingene måske gik for hurtigt:

»Spillere som Rafa og Roger var meget modne og professionelle i deres arbejde, da de var jævnaldrende med mig. De var stabile fra en tidlig alder og tog ikke de der store dyk.«

I tirsdags leverede Stefanos Tsitsipas så endnu et tidligt nederlag og endnu et hudløst ærligt indblik i presset på en topatlet:

»Jeg nåede op som nummer fem i verden, men for at blive dér skulle jeg være langt mere stabil, og det har spillet et puds med min hjerne. Jeg føler, at jeg gør det samme igen og igen, jeg føler mig ikke inspireret, jeg føler ikke, at jeg jagter noget.«

En dag på kontoret for Stefanos Tsitsipas: