»Det nytter ikke at være for hård ved mig selv. Jeg gjorde, hvad jeg kunne«

Melbourne

For knap et år siden kunne Caroline Wozniacki gå fra banen i Rod Laver Arena med Australian Open-trofæet.

Fredag havde hun langt fra hænderne fulde og kunne derfor bruge højrearm til at vinke - farvel til turneringen og goddag til en titel som forhenværende grand slam-titelforsvarer.

I en lige kamp mod Maria Sharapova havde den danske verdenstreer undervejs chancerne til at skaffe sig et markant overtag, men alligevel var nederlaget 4-6, 6-4, 3-6 heller ikke ufortjent, da russeren viste sig fra sin bedste side efter en lang periode med uforskyldt og selvforskyldt modgang.

En erkendelse, som også prægede Caroline Wozniackis fremtoning på det obligatoriske pressemøde, hvor hun i lignende situationer tidligere har siddet med røde øjne og har haft svært ved at se en mening med noget som helst.

»Jeg gav mit bedste derude. Jeg kæmpede til det sidste. I mit hoved skulle jeg have vundet første sæt. Foran 4-1 havde jeg chancen, men jeg gjorde det ikke. I tennis er man én mod én, man kæmper og gør sit bedste. Nogle gange vinder du, andre gange taber du. Så længe du gav alt derude, så længe du kæmpede for ethvert point og virkelig forsøgte alt for at vinde, kan man ikke rigtigt kritisere en selv for noget. Jeg sidder hér og er skuffet, at jeg ikke er videre til fjerde runde. Jeg ville ønske, at jeg var, men jeg kan ikke være for hård ved mig selv. Jeg gjorde, hvad jeg kunne,« konkluderede Caroline Wozniacki og afviste, at rollen som forsvarende mester havde været et pres.

»Jeg fandt det faktisk overhovedet ikke hårdt. Det var fedt og spændende – jeg synes, at det var fantastisk.«

Tværtimod mente hun, at sejren i Australian Open 2018 havde været en lettelse i forhold til hurtigere at komme sig over en skuffelse som denne.

»Det er lidt anderledes at sidde hér, men samtidig er jeg et konkurrencemenneske. Jeg elsker at vinde, hader at tabe. Jeg hader mere at tabe, end jeg elsker at vinde, så naturligvis sidder jeg hér og er en smule trist. Men det er også, hvad der driver mig til at forsøge at blive bedre, til at spille op med verdens bedste spillere og til at vinde de store turneringer.

Det er derfor, at jeg er her. Det er, hvad jeg vil. Selvfølgelig er det luksus for mig at have vundet en grand slam og have været nummer et og have vundet mange andre turneringer. Jeg forsøger bare at nyde at være på banen og forsøger at spille mit bedste,« sammenfattede Caroline Wozniacki, der også blev bedt om at vurdere sit nuværende niveau med tidligere.

»Hvis du spørger mig sammenlignet med for seks år siden, føler jeg mig helt bestemt som en bedre spiller. Jeg synes, at jeg har lært en masse. Man får erfaring, man bygger på sit spil, alle presser hinanden fremad, også som nummer et er du tvunget til at forbedre dig, fordi du har målskive på ryggen. Men hvis du spørger mig sammenlignet med sidste år, tror jeg, at man selvfølgelig prøver at blive bedre, men hér er forskellen meget mindre. Man vil en måned, hvor man spiller bedre, og en måned, hvor man måske spiller lidt værre. Så det handler om at forsøge at finde retningen mod forbedring og så fortsætte den vej.«

Denne gang endte rejsen altså uden en pokal i favnen.