Danske og udenlandske medier hylder Wozniacki: »Den nye dronning« og en »historisk mester«

Det er blevet bemærket over hele verden, at danske Caroline Wozniacki vandt Australien Open.

Artiklens øverste billede
Søndag var det tid til afslapning og fotografering for Caroline Wozniacki efter lørdagens Grand Slamsejr ved Australian Open. Foto: Dita Alangkara/AP

Det er ikke så mærkeligt, hvis hovedpersonen selv har haft svært ved at få tid til at læse alle de svulmende superlativer, som danske og udenlandske medier har brugt om hendes karrieres største triumf.

Men måske burde den danske tennisstjerne og nye verdensetter Caroline Wozniacki tage sig tid til at åbne en avis som The Guardian, hvis hun vil genopleve lørdagens sejr ved Australien Open eller bare læse en overskrift som denne:

»Caroline Wozniacki fascinerede os i en mindeværdig finale«.

Avisen hæfter sig samtidig ved, at »Wozniackis sejr er en bemærkelsesværdig historie i sig selv«, da det er hendes første grand slam-sejr, ligesom hun efter fem år med lavere placeringer nu igen topper kvindernes verdensrangliste.

Den italienske sportsavis Gazetta dello Sport hylder ligeledes Caroline Wozniacki og kalder hende »den nye dronning af Australien Open, der endelig har fået bugt med grand slam-tabuet«.

I Spanien kalder sportsavisen Mundo Deportivo danskeren for »en historisk mester« efter en »finale på højt niveau med spænding og smerte«, mens den franske sportsavis L'Equipe kalder Wozniackis præstation »fabelagtig og intens«.

Også hos amerikanske CNN er sejren blevet bemærket:

»Caroline Wozniacki vandt sin første grand slam efter en episk finale med verdens to bedste spillere,« lyder det på mediets hjemmeside.

Endnu større er begejstringen i Danmark, hvor Ekstra Bladet rydder forsiden med ordene »Down Wonder«, mens Berlingske konstaterer »Endelig!«.

I BT kalder sportsredaktør Morten Crone Sejersbøl tennisstjernen for »det største individuelle danske sportsnavn nogensinde«.

»Caroline Wozniacki træder med Australian Open-sejren tilbage på førstepladsen af verdensranglisten efter mere end fem års fravær og sætter dermed rekord for, hvor længe nogen har været væk for siden at vende tilbage som nummer et. Det er det ultimative symbol på den figtherånd, der har præget hendes karriere. Døm hende ude, og det er dig selv, der taber,« skriver han.

Her på Jyllands-Posten har Thomas Møller Kristensen dækket hele turneringen fra Melbourne, og også han brugte rosende ord i sin reportage fra kampen.

»Ud for antal titler i Australian Open, French Open, Wimbledon og US Open er det store, runde 0 nu afløst af et smukt, rankt 1-tal, for modsat de første to slutkampe havde hun denne gang både rutinen, chancerne og modstanderen til endeligt selv at sige »Bøh« og skræmme spøgelset væk«.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Samme begejstring finder man i sportsredaktør Troels Henriksens klumme »Wozniackis karriere blev til et eventyr«.

»Det var et af den slags øjeblikke, som gør, at vi elsker sport. Når en landsmand, vi identificerer os med og har fulgt i så langt tid, pludselig fjerner det store ”men” fra beskrivelsen af sin karriere. Ja, Caroline Wozniacki var nummer et i verden i over et år, og hun vandt 27 WTA-titler samt WTA-finalen i Singapore, men hun triumferede aldrig i en Grand Slam trods næsten 50 forsøg. Væk med det ”men.”,« skriver han.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.