*

OL 2012

Første saudikvinde færdig på 82 sekunder

Saudi-Arabiens første kvindelige OL-deltager fik en kort debut hos judokæmperne.

Wojdan Shaherkani benyttede i kampen mod Puerto Ricos Melissa Mojica en hætte over håret. Foto: AP/ Mike Groll

 

Wojdan Shaherkani blev fredag Saudi-Arabiens første kvindelige deltager nogensinde, men den blot 16-årige judokæmpers OL blev kun af kort varighed.

Det tog således blot 82 sekunder, før Puerto Ricos Melissa Mojica havde afgjort duellen i første runde af kvindernes tungeste vægtklasse.

Beæret over at deltage

- Jeg er glad og beæret over at deltage i de olympiske lege, og jeg vil fortsætte med at træne i denne sport, siger Wojdan Sharherkani ifølge AFP.

Forud for debuten var gået adskillige dages diskussioner, om hvorvidt hun kunne få lov at stille op med den muslimske hovedbeklædning, hijab.

Hætte som kompromis

Det internationale judoforbund insisterede på, at det var farligt at bære tørklæde i sporten, men samtidig truede de saudiarabiske myndigheder med at trække landets første to kvindelige deltagere ud af OL.

Kompromiset blev, at Wojdan Sharherkani fredag stillede op med noget, der mindede om en badehætte.

Saudi-Arabiens anden kvindelige deltager er 800 meter løberen Sarah Attar, som har tilbragt det meste af sin opvækst i Californien.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
De olympiske lege 2012
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her