*

Cykling

Fuglsang: Det er min største sejr i karrieren

Jakob Fuglsang er tilfreds med sin form inden Tour de France efter den samlede sejr i Criterium du Dauphiné.

Fuglsang vandt Criterium du Dauphiné som den første dansker nogensinde. Foto: Papon Bernard

Den samlede sejr i Criterium du Dauphiné er den største enkeltstående præstation i cykelkarrieren for Jakob Fuglsang.

Det siger Astana-rytteren, efter at han søndag vandt sin anden etape i løbet og endte øverst på medaljeskamlen.

- Det er en stor sejr, det er den største sejr for mig i et etapeløb. Det har været den bedste uge for mig i karrieren, siger Fuglsang til TV2 Sport.

- Det er ufatteligt. Jeg har været tæt på en gul trøje så mange gange. Så omsider at have den og så vinde løbet samtidig er utroligt, siger han.

Det lover godt forud for Tour de France, hvor Fabio Aru og Fuglsang formentlig skal dele lederrollen på holdet.

Jakob Fuglsang har vundet Criterium du Dauphiné

- Der er stadig lang tid til Touren. Vi må se, om jeg allerede er for langt fremme. Nu skal jeg tage det roligt frem til Touren.

- Vi har to gode kort. Både Aru og jeg ser stærke ud, og jeg tror, vi kommer til at dele rollen som kaptajn, siger Fuglsang.

Danskeren, som sidste sommer vandt OL-sølv i Rio, takkede sit hold og især Aru for en vellykket strategi på søndagens etape.

- Vi gjorde det sammen som hold. Vi gik ikke med på de andres taktik. Vi havde den samme idé. Vi ville hen til den sidste stigning. Taktikken gik vores vej, da Fabio var sammen med Alejandro Valverde.

Jakob Fuglsang viste Tour-form på Alpe d'Huez

- Daniel Martin angreb, og jeg gik med, og alt gik endelig vores vej. Det gik perfekt, og holdet var meget stærkt, og vi arbejdede godt sammen.

Richie Porte (BMC) endte med kun at være samlet ti sekunder efter Fuglsang, som var nervøs, efter han var kommet ind over målstregen.

- Jeg fik tiderne på de sidste kilometer. Jeg blev nødt at bevare roen for ikke at eksplodere. Så måtte jeg vente og se bagefter. Richie havde en hård dag alene, forklarer Fuglsang.

Han dedikerede sejren til sin afdøde holdkammerat Michele Scarponi samt sin kone, der snart skal føde.

- Sejren var for Michele og min kone, der venter barn, så jeg havde god motivation, lyder det fra Fuglsang.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
De olympiske lege 2012
Annonce
Annonce
Biler
Så er den her: Den koreanske GTI, som vil ind fra kulden
Hyundai er klar med sin første GTI. Det første møde med Hyundai i30 N viser, at Hyundai mener det seriøst, når de vil ind på markedet for sjove biler og blandt andet tage kampen op med Volkswagen Golf GTI. 
Se flere
Nye familier: »Julen er et potentielt minefelt«
Med stigningen i antallet af skilsmisser er der også kommet en stigning i antallet af sammenbragte familier. De forskellige traditioner og høje forventninger kan føre til konflikter, men med de nye familiemedlemmer kommer også muligheden for at gentænke julen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her